Indholdsplan

for

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Skoleåret 2010/11

Indholdsplan

Skoleåret 2010/2011

1. Skolens formål.

 Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution, som blev oprettet den 19. april 1960 som Vardeegnens Ungdomsskole. Siden 26. juli 2005 har skolen Undervisningsministeriets godkendelse til at kalde sig Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole.

Iflg. § 1, stk. 4 i skolens vedtægter godkendt i juli 2005 er det skolens formål at drive en efterskole med særlig vægt på undervisning på højt fagligt niveau i boglige fag og i musik, teater og kunst inden for rammerne af gældende regler om frie kostskoler. I denne lov hedder det i § 1, stk. 1, at efterskoler "tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning, og er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag."

 2. Værdigrundlag.

 Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole lægger som gymnasie- og studieforberedende efterskole vægt på, at hver enkelt elevs uddannelsesproces fremmes og styrkes gennem faglig fordybelse og engagement, dygtiggørelse, selvstændighed og kvalitetspræget arbejde. Endvidere finder vi det betydningsfuldt, at skolens hverdag og dermed den enkelte elevs dannelsesproces og hele menneskelige modning fremmes gennem trivsel, samvirke og fællesskab, frihed under ansvar, forventninger og krav til hinanden, ligeværdig, åben og fordomsfri samtale i og uden for undervisningssituationen, samarbejde og arbejdsglæde, sammenhold og fælles oplevelser, styrkelse af selvværd og livsmod.

Trivsel, samvirke og fællesskab

Gensidig tillid, tro på sig selv og hinanden styrker hver enkelt elevs og dermed fællesskabets trivsel. Vi tilstræber at bruge det nære og forpligtende samvær til at give eleverne selvværd og lyst til at indgå i fremtidige fællesskaber præget af ligeværdighed og gensidig tolerance.

Frihed under ansvar.

Friheden gælder både den enkelte og fællesskabet. Friheden er en ansvarlig frihed, hvor hensynet til kammerater og minisamfundet VGE betyder, at man lærer, at der skal ydes et stykke arbejde som forudsætning for at man kan nyde fordelene ved fællesskabet. Ansvarligheden styrkes gennem rengøring, fælles måltider, opgaver i forbindelse med arrangementer af forskellig slags. Herved styrkes forståelsen for, at alle er vigtige og uundværlige led i kæden og dermed forståelsen for, at man som demokratiske samfundsborgere både har pligter og rettigheder.

Forventninger og krav til hinanden.

Vi ønsker at give eleverne en bevidsthed om, at forventninger og krav til hinanden er naturligt og udtryk for, at alles indsats er nødvendig for at et skoleophold kan lykkes både for individet og for fællesskabet. Eleverne skal lære at erkende, at de har medansvar for egen læring, for eget og andres velbefindende og trivsel og for at bidrage positivt med deres indsats til, at fællesskabet kan blomstre og udvikle sig og til at erfare, at et positivt fællesskab i høj grad stimulerer den enkeltes trivsel. Oplever man, at honorering af krav og forventninger værdsættes, får man lyst til at give mere og udvikler sig menneskeligt og socialt.

En ligeværdig, åben og fordomsfri samtale i og uden for undervisningssituationen.

Livet på skolen skal være præget af respekten for den enkelte. Alle elever har krav på at få opmærksomhed og en lige værdig behandling i ord såvel som i gerning. Det er en forudsætning for gensidig respekt og forståelse og respekt for forskellighed.

Samarbejde og arbejdsglæde, sammenhold og fælles oplevelser.

At arbejde sammen om opgaver, at dele fælles oplevelser i forskellige sammenhænge styrker elevernes forståelse for hinanden, udvider berøringsfladerne og styrker dermed sammenholdet og fællesskabsfølelsen.

Styrkelse af selvværd og livsmod.

Følelsen af at man tæller og betyder noget i fællesskabet, at man respekteres, påskønnes og værdsættes som menneske og ven, at man udvikler sig og oplever nye sider af sig selv giver mod til overskride nye grænser og turde det, man frygter.

3. Skolens elevgruppe og optagelse.

 Hvis en potentiel elev overvejer at søge optagelse på VGE, skal følgende procedure i det væsentligste følges:

• a. Man henvender sig til skolen og får tilsendt en skolebrochure. Brochuren ledsages af diverse materialer som f.eks. oversigt over pris for et skoleophold, kulturkalender, brochure fra sidste års musical og en liste over besøgsdage.
• b. Man kontakter skolen igen og tegner sig ind på én af besøgsdagene. Af disse afholdes årligt ca. 15 fordelt på hverdagsaftener og hyppigst lørdag eller søndag eftermiddag.
• c. Man aflægger besøg på besøgsdagen. Her vises man rundt af én eller to nuværende elever, der fortæller om skolen og besvarer spørgsmål. Efter rundvisningen er skolen vært med en kop kaffe/te eller juice og kage, og forstanderen fortæller om skolen og besvarer spørgsmål. Besøgsdagen varer - afhængig af spørgelyst - 2 - 2½ timer. Ved slutningen af orienteringen udleveres en indmeldelsesblanket.
• d. Forældre og elever evaluerer på indtryk fra besøgsdagen. Er den positiv udfyldes indmeldelsesblanketten og sendes til skolen sammen med 300 kr., som udgør indmeldelsesgebyret. Skolen bekræfter indmeldelsen i form af et brev.

Besøgsdagen kan erstattes af besøg på Efterskolernes Dag den sidste søndag i september.

 Når kurset er fuldtegnet, føres nøjagtige ventelister, hvor eleverne er nummereret efter indmeldelsestidspunkt. Sker der udmelding, kontaktes den første på listen af tilsvarende køn og evt. årgang. Indmeldelsesgebyret forfalder først til betaling, når eleven tilbydes plads. Tidligere kunne man først indskrives 2 år før skolestart. Nu er der fri tilmelding, men vi tilråder fortsat, at man venter med at tilmelde sit barn, til han/hun har en selvstændig indflydelse på skolevalget.

Ud over besøgsdagene afholdes et informationsmøde for den kommende årgang - som regel i marts/april måned forud for skoleårets start. For årgang 2010-11 blev mødet afholdt søndag den 25. april 2010, og for årgang 2011-12 afholdes mødet lørdag den 16. april 2011. På dette møde er der orientering ved forstander, skolevejleder, linjefagslærere og skemalægger. Dagen slutter med, at eleverne vælger fag på baggrund af materiale, som de har modtaget ca. 3 uger før informationsmødet. Omkring 1. juli - altså ca. 5-6 uger før skolestart - modtager de et brev med allehånde informationer om deres skoleår på VGE og dermed også deres skema.

 I dag, hvor indholdsplanen formuleres, er det intentionen at starte skoleåret med 107 elever - 54 elever på 10 klassetrin og 53 elever på 9. klassetrin. Denne fordeling kan afvige fra årgang til årgang.

 Skolen vælges primært på grund af den stærkt boglige profil kombineret med de linjefag, som tilbydes. Man kan kun gå på skolen 1 år.

 I 2010 starter skoleåret søndag den 8. august og slutter lørdag den 25. juni. Skoleåret varer 42 uger. Der er efterårsferie i uge 42, juleferie fra lørdag den 18.12. til søndag aften den 02.01. og vinterferie i uge 7.  

4. Kontaktlærerfunktionen.

Formålet med kontaktlærerordningen er

• Sikre opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel i den store flok
• Opnå bedre kontakt med elevgruppen for derved at skabe en større forståelse for skolens formål og holdninger og derved en bedre dagligdag på skolen.
• Forebygge og løse evt. problemer i elevgruppen
• Medvirke til bedre forståelse for de af lærerrådet vedtagne beslutninger angående elevholdet.
• Sikre god kontakt mellem skole, hjem og elev.

Område

Skolens fuldtidsansatte lærere tildeles ligeligt en mindre gruppe af elever - som regel 10-14. I starten af skoleåret er disse elever sammenfaldende med de elever, som bebor de værelser, som læreren er tildelt i forbindelse med tjek af ugentlig værelsesrengøring. Man beholder eleverne i sin gruppe uanset om de flytter værelser undervejs.

Arbejdsopgaver

• Jævnlig kontakt med eleverne og opmærksomhed på eleverne og deres trivsel
• Ekstra stor opmærksomhed på opgaven i begyndelsen af skoleåret
• Skabe tillid til k-læreren gennem positivt samvær
• Stor opmærksomhed på lærermøder, når områder ang. lærerens elever berøres. Hvis ikke andet aftales, er det k-læreren, der formidler en evt. videre snak med elev/hjem.
• Ved flytning at sikre at ingen elev er presset eller tvunget til et værelsesskift
• Hjælpe med til elevernes løsning af konflikter i forhold til andre elever.
• Gennemføre de af lærerrådet besluttede kontaktmøder og kontaktopgaver
• Trivsels- og udviklingssamtale med hver kontaktelev. Her tages temperaturen på vedkommendes trivsel, og der opstilles målsætninger for skoleopholdet.
• Kontakt til hjemmet. Ved kontakt til hjemmet er elev og lærerråd principielt underrettet hele tiden. Inden for de første 4-6 uger skal alle kontaktforældre kontaktes med henblik på en fælles drøftelse af elevens trivsel, og hvad der evt. kan gøres for at forbedre denne. Ved forældremødet efter ca. 1½ måned, spises middag med kontaktelever og deres forældre for at fremme forståelsen og det gensidige bekendtskab. Efter ca. 2 måneder afholder kontaktlæreren samtaler med hver enkelt elev i k-gruppen og dennes forældre. I fokus er dels det faglige aspekt, men i nok så høj grad det trivselsmæssige/sociale.
• Opfølgning på faglige, sociale og/eller adfærdsmæssige problemer. Er der problemer, er k-læreren første instans til at påtale disse, og ved alvorligere problemer eller overtrædelser af regler medvirker k-læreren altid sammen med forstanderen og evt. én eller flere lærere.

 5. Trivselsudvalg.

Som navnet siger, er formålet her den størst mulige trivsel for flest mulige elever. Desuden er det hensigten at fremme demokratiforståelsen, fremme medansvar, medindflydelse og dialogen mellem elever og lærere.

Organisation.

• 1 elev vælges pr. kontakthold = 9 elevrepræsentanter og én lærer.
• Der vælges en formand, næstformand og sekretær.
• Der afholdes ca. 1 møde pr. måned.
• Der afholdes fællesmøder efter behov. Her er trivselsudvalgsformanden ordstyrer.

Arbejdsopgaver

• Trivselsudvalget arrangerer 2-3 arrangementer af almen interesse for skolens elever.
• Udvalget kan inddrages i evt. planlægning af temadage, arrangementer og outrodage.

Ressourcer

• Udvalget tildeles et beløb til foredragsholdere, arrangementer, udsmykning m.m.
• Lærerrepræsentanten tildeles tid til deltagelse i møder og andre opgaver.

 6. Leveregler.

Samværet mellem ca. 100-110 mennesker døgnet rundt på en efterskole som VGE må nødvendigvis i et vist omfang styres af nogle regler, da den gensidige respekt for og accept af hinanden, som naturligt også må være til stede, erfaringsmæssigt ikke har en tilstrækkelig styrke i alle forhold. Når ordensregler nedskrives, sker det altid med en vis fare for, at nogle opfatter alt ikke-nedskrevet som tilladt. Derfor kunne skolens leveregler måske bedst udtrykkes med disse få ord:

Respekter dine medmennesker - pas dine pligter - og ret dig efter de anvisninger, du får.

Vore leveregler bygger på følgende grundantagelser:

• Frihed under ansvar
• Omgangsformen skal være på en sådan måde, at vi alle med hver vore forskelligheder kan finde en plads i fællesskabet. Vi skal respektere hinanden på trods af uenigheder på specielle områder. Dog accepteres det naturligvis ikke, hvis nogle måtte mene, at almene menneskelige rettigheder ikke tilkommer alle ( racisme )
• Vi skal kunne stole på hinanden. Ethvert samarbejde og enhver sameksistens bygger på tillid, og uden tilstedeværelsen af den er både opdragelse og læring umulig. Vi skal som forudsætning altid gå ud fra, at alle yder deres bedste i alle situationer.

Ud fra dette hovedsyn har følgende konkrete leveregler udmøntet sig:

1. Der er mødepligt til undervisning, måltider og fællesarrangementer
2. Hvis skolen forlades, skal det altid aftales med en tilsynslærer, med mindre der er tale om tidsrummet 07.00-21.00
3. Kl. 22.00 er det værelsestid, hvorfor man fra dette tidspunkt skal opholde sig på sit værelse. I almindelige weekends på fredage og lørdage dog kl. 24.00 eller efter aftale med den lærer, der varetager weekendtilsynet.
4. Udrejse i weekends skal påføres weekendlisten senest tirsdag aften i den pågældende uge. Ved tilbagekomst til skolen efter weekend - søndag mellem 18 og 21 - skal man krydse sig af på weekendlisten.
5. Alle gæster skal præsenteres for en tilsynslærer ved ankomst.
6. Spil om penge er ikke tilladt.
7. Opbevaring af penge og andre værdigenstande på værelset sker på eget ansvar.
8. Skade forvoldt på skolens inventar og/eller bygninger betales efter regning.
9. Ingen besiddelse/brug af alkohol eller euforiserende stoffer. Det gælder både på skolen samt til og fra skolen.
10. Tobaksrygning er forbudt både på og uden for skolen.
11. De love, der gælder i samfundet omkring os, skal overholdes
12. Du skal behandle andre, som du vil, at de skal behandle dig.

 Overtrædelse af ovennævnte regler kan medføre hjemsendelse.

7. Ugeplan

 På skolen benyttes et ugeskema. Ugeskemaet omfatter 10 daglige lektioner à 45 minutter mandag-torsdag og 7 lektioner fredag, hvor undervisningen slutter 15.10. Der vælges fag for hele året, men i praksis er der mulighed for ændring af skemaet ved skoleårets opstart og igen mellem 20. september og 3. november. Eleverne skal vælge minimum 32 timer à 45 minutter og får maximalt 40 timer. Enkelte har dog flere. Onsdag kl. 12.20-13.30 har eleverne rengøring på værelserne, mens der er lærermøde. Værelserne godkendes af de respektive værelseslærere, når lærermødet er slut. Efter lærermødet afholdes en fællestime, hvor temaet oftest er sang, men der kan i tidsrummet også afholdes kontaktholdsmøder - i så fald for alle. Alle elever og lærere deltager i fællestimen. Det tilstræbes at placere boglige timer først på dagen, men der er undtagelser, som begrundes i hver enkelt lærers ønske om samlet arbejdstid, ministeriets regler om minimum 2 lektioners undervisning for hver enkelt elev formiddag og eftermiddag og praktiske hensyn. Der undervises i 45 minutters lektioner, men hvert enkelt fag kan - alt efter beskaffenhed - have op til 4 lektioner på stribe.

 Elevernes ugetimetal:                                                                                       min.                                      Max.

Almindelige undervisningstimer:                                                             32 x 45 minutter                 40 x 45 minutter

Morgensamling: mandag, tirsdag og torsdag 8.00-8.20:                      3 x 20 minutter

Fredagssamling m. sang 14.50 - 15.10:                                                  1 x 20 minutter

Stilletime: mandag-torsdag 18.40 (19.10)-20.00:                                   2 x 50 og 2 x 80 minutter

Rengøring: 2 aftener à 30 minutter:                                                            2 x 30 minutter pr. uge for hver elev

Endvidere deltager eleverne på skift ved afrydning efter måltiderne, bordaftørring og fejning af spisesal og efter aftensmad og aftenservering også opvask.

Eleverne har ikke egentlig køkkentjeneste.

Dagens forløb er i øvrigt typisk således:

07.00 - 07.30:                   Morgenmad. Man skal være i spisesalen senest 07.15. Ved slutningen af måltidet gives beskeder.

07.30 - 08.00:                   Morgengodkendelse. Her tjekkes værelserne. Eleverne skal hver dag rede seng, tømme skraldespand, lufte
                                            ud, rydde op. Endvidere støvsuges efter behov.

08.00 - 08.20:                   Morgensamling. Her ser eleverne 10 minutters nyheder fra TV2. Formålet er at vække elevernes interesse
                                            for det samfund, der omgiver dem, og som de er en del af - både på nationalt og globalt plan.

                                            Ved den efterfølgende morgensang synges som regel 1-2 sange. Formålet er her, at eleverne stifter
                                            bekendtskab med den danske sangskat og samtidig oplever et fælles samlingspunkt, der markerer dagens
                                            begyndelse.

08.20 - 09.55:                    2 undervisningslektioner afbrudt af 5 minutters pause.

09.55 - 10.20:                    Formiddagspause. -servering.

10.20 - 11.55:                    2 undervisningslektioner afbrudt af 5 minutters pause.

11.55 - 12.45:                    Middagsmad. Middagspause hvor kontoret er åbent.

12.45 - 15.10:                    3 undervisningslektioner afbrudt af 5 minutters pauser.

15.10 - 15.25:                    Eftermiddagspause. -servering.

15.25 - 17.50:                    3 undervisningslektioner afbrudt af 5 minutters pauser.

18.00 - 18.30:                    Aftensmad. Ta'-selv-bord.

18.40 - 19.10:                    Rengøring. Hver elev har 2 gange om ugen 30 minutters aftenrengøring på et på forhånd udpeget område. 
                                             Her skal følges en plan, som hænger i det pågældende lokale. Hver aften er der forskellige ekstraopgaver
                                             knyttet til rengøringsområdet. Tilsynslæreren tjekker, om opgaverne er udført. 4 gange om året er der
                                             skrubbeaften ( 1,5 timer ) på områderne ( klasselokaler, opholdsrum, gange m.m. ) og 4 gange på  
                                             værelser og baderum. Man skifter rengøringsområde, når halvdelen af skoleåret er gået.

18.40 - 20.00:                    Stilletime. Hver anden dag har hver elev stilletime fra 18.40-20.00, hver anden dag fra 19.10-20.00
                                             ( rengøring 18.40-19.10 ).Stilletimen har til formål at give de elever, der har lektier for, de bedste 
                                             betingelser for at lave disse. Musik og uro må ikke gribe forstyrrende ind i lektiearbejdet. Man kan på
                                             forhånd vælge mellem flere muligheder i stilletimen. Man kan opholde sig på eget værelse og her læse
                                             lektier eller beskæftige sig med andet: Man kan færdiggøre et gruppearbejde i et klasselokale eller evt. på
                                             et værelse. Man kan deltage i lektiecafé på klassetorvet.

20.00 - 22.00:                    Aften til fri disposition. Tilsynslærere tilbyder evt. aktiviteter.

                                             Værksteder er åbne for de elever, som får undervisning i faget.

21.00:                                  Aftenservering. ( frivillig )

22.00:                                  På egne værelser.

22.30 - 23.00:                    Tilsynslæreren siger godnat. Der skal være ro, men man må høre musik m.m., se TV, video, bruge sin
                                             PC'er, bare man ikke støjer. Det trådløse net er aktivt i tidsrummet 07.00 - 23.00

23.30                                   Lyset slukkes, og der skal være helt ro.

                                             Nattilsyn. Varetages af forstanderen.

Måltiderne:

Morgenmad, formiddags-, eftermiddags- og aftenservering er tag-selv-måltider. Der er obligatorisk deltagelse ved morgenmad, middagsmad og aftensmad og eleverne sidder på faste pladser. Der skiftes pladser og borde 5 gange i løbet af et skoleår, således at eleverne lærer så mange kammerater som muligt at kende også fra denne side. Måltiderne er vigtige for fællesskabsfølelsen. Ved middagsmaden deltager som regel flere lærere.

8. Tilsynsarbejdet.

Formål:

Varetagelse af pædagogiske opgaver, der finder sted uden for egentlig undervisning, men hvor eleverne opholder sig på skolen

Beskrivelse:

Tilsynsarbejdet finder sted på forskellige tider af døgnet og varetages af skolens lærere samt forstanderen. I frie perioder mellem undervisningstimerne varetages tilsynet kollektivt af lærerne. Dog tilses evt. syge af en såkaldt A-vagt, som også står for afviklingen af måltider o.l. Aften- og weekendtilsynet varetages af de lærere, der ifølge tjenesteplanen har tilsyn på de pågældende tidspunkter. Nat- og morgentilsyn varetages som regel af forstanderen.

Opgaver:

A-tilsynet ( 12.00-12.45 + 18.00-23.00 ) skal overordnet

• stå for daglig ansvar og omsorg over for eleverne. Vedkommende varetager kostskolefunktionerne.
• formidle den interne kommunikation, kontor/elev, opslag, post, m.m.
• føre diverse lister m.m., så listerne til enhver tid er ført ajour.
• samle alle tråde. Andre lærere videregiver uopfordret nødvendig information til A-tilsynet.
• videregive skolen til næste tilsyn med al nødvendig information.

B-tilsynet ( 18.00-23.00 ) hjælper A-tilsynet med at gennemføre opgaverne, men ansvaret ligger hos A-tilsynet.

A-tilsynets opgaver ( kronologisk )

• Ved ankomst - skaf overblik over elevsituation, sygdom/fravær.
• Tjek diverse lister.
• Læs i meddelelsesbogen/snak med kolleger om specielle forhold
• Tilse evt. syge - tag temperatur og skriv i sygebogen inden 08.20 ( morgentilsynet )
• Tjek temperatur på den syge senest 12.45.
• Afhent elevpost på kontor.
• Gennemfør middagsmåltid.
• Sørge for eftermiddagsservering.
• Gennemføre aftensmåltid - optælle elever, placere disponible på rengøringsområder.
• Organisere rengøringen
• Organisere lektiehjælp i stilletimen.
• Sørge for god afvikling af elevernes aften.
• Sørge for aftenforfriskning - skab aktivt et positivt samlingspunkt
• Holde præcist mandtal ved godnattid.
• Lukke skolen.

9. Årsplan.

Skoleåret består af 42 uger. Der undervises efter et fast skema i 33 uger, hvor der dog er anderledes dage indlagt. I de øvrige 9 uger er der introuge, terminsprøver/projektforberedelse/OSO-opgave, projektuge/danskopgave, brobygningsuge, musicalperiode, skriftlige prøver, rejseuger, mundtlige prøver og outrouge.

Det er opfattelsen, at skolen både skal være et godt lærested og et godt værested. Derfor lægges vægt på fælles oplevelser ved siden af den daglige skolegang.  Nedennævnte arrangementer er så vidt muligt nævnt kronologisk efter deres placering i skoleåret.

Introuge. 8.-13. august 2010

Den første uge af skoleåret er en introuge, hvor formålet er, at så mange som muligt lærer hinanden at kende, samtidig med at man lærer nye sider hos sig selv. Undervisningen tilrettelægges i denne uge med særligt henblik på fælles arbejdsprojekter. Det gælder i præsentationen af skolens tre liniefag - musik, teater og kunst, som hver har en eftermiddag i den første uge. Det gælder på en fællestur til Vesterhavet, hvor eleverne deltager i små lege, hvor holdånden er i fokus. Endvidere arrangeres cykeltur til Varde for at opbygge et lokalkendskab, som er nødvendig, når man senere skal finde vej til læge, apotek, bibliotek m.m. Der bruges også tid til en grundig brandinstruktion, hvor skolens brandmateriel gennemgås og demonstreres af den lokale brandchef. Efterfølgende gennemføres en egentlig brandøvelse og i løbet af de første 14 dage en uvarslet natlig brandøvelse, således at brandberedskabet er indøvet forsvarligt. Der bruges tid på fællestime med en dialog med eleverne om hvad der kunne tænkes at fremme/hæmme fællesskabet og dermed påvirke udbyttet af skoleåret. Endelig bruges tid på samtaler mellem elever og deres kontaktlærer, skemasamtaler og hygge omkring bålet m.m. Fredag eftermiddag evalueres ugens forløb i kontaktgrupperne, og k-lærerne resumeres resultatet af disse evalueringer på førstkommende lærermøde med henblik på rettelser/forbedringer.

Kursus i grammatik/studieteknik/IT. 24.08 - 01.09.10

Inden for de første 4 uger afholdes kursus i grammatik og studieteknik. Kurset er obligatorisk for alle elever, og der er afsat 12 lektioner til hvert stamhold - 6 til studieteknik, 6 til basisgrammatik. Hensigten er at give eleverne den bedst mulige faglige basis og arbejdsmetode og herunder tilvejebringe en vis basal viden inden for grammatik, som sætter dansk og sproglærerne i stand til at arbejde med skriftlige emner, der forudsætter en vis grammatisk baggrund.

Fødselsdagsfester.

Der afholdes 2 fødselsdagsarrangementer i løbet af skoleåret. Tilsynslærerne og fødselsdagsbørnene står for planlægning og afvikling af aftenens aktiviteter. Køkkenet laver speciel fødselsdagsforfriskning. I løbet af skoleåret er der fødselsdagsfester, hvor fødselarerne sammen med tilsynslærerne tilrettelægger aftenens program og hyldes på behørig vis.

Fagdage.

4 lektioners undervisning i samme fag giver mulighed for fordybelse, behandling af større emner, som vanskeligt kan passe ind i de skemalagte lektioner m.m. Der afvikles 4 fagdage i løbet af skoleåret - én gang til hvert af fagene dansk, engelsk, matematik og tysk. Fagdagene afvikles kun for 9. klasse.

Fællesweekend. ( 24.-26.09.10 )

Har til hensigt at ryste skolens elever sammen gennem fællesoplevelser samt socialt samvær. Lørdag er forbeholdt

Forældredag. ( 25.09 )

Her er der foruden middag, fællessang, 2 x 2 lektioner for forældre og børn i fag, der udbydes af skolens lærere. Her kan nævnes korsang, tysk, matematik, kunst, sammenspil, sang og fortælling, gåtur i skoven, edb o.l. Dagen sluttes med koncert, hvor man viser de ting, man har lært. Varighed af det samlede arrangement: ca. 6 timer.

Efterskolernes Dag. ( 26.09 )

Åbent hus dag, hvor efterskoleinteresserede unge og deres forældre kan besøge alle landets efterskoler, der holder åbent den sidste søndag i september mellem kl. 13 og 17. Vi har her orientering om skolen ( ca. 1 time ), rundvisning ( ca. ¾ time ), arbejdende værksteder, information ved skolens lærere, kaffebord. Alle skolens elever deltager enten som rundvisere, i arbejdende værksteder, hvor læreren underviser, som medhjælp i køkken og spisesal. Undervejs i forløbet byttes arbejdsopgaver. Hensigten med dagen er i forhold til de nuværende elever at anskueliggøre, at alle opgaver - både udviklende og trivielle - er en del af livet og fællesskabet, og at også løsningen af trivielle opgaver er en forudsætning for, at et samfund kan opretholdes og udvikles.

Temadage - samfundsfag.

I skoleåret 2009-10 undervises i samfundsfag 1 lektion ugentlig. Desuden undervises et antal temadage 4 lektioner dagligt, således at det samlede timetal svarer til 2 lektioner pr. uge. Temadagene åbner mulighed for at arbejde projektorienteret enten i den enkelte klasse eller mellem klasserne indbyrdes - eller evt. et både-og.

Kontaktholdssamtaler fredag d. 08.10. og søndag d. 10.10.

På ovennævnte dage - fredag mellem 15 og 21 og søndag mellem 15 og 20 - afholdes samtaler mellem kontaktlærer og elev m. forældre. Hensigten er at komme omkring elevens samlede situation - både det faglige, det trivselsmæssige og det sociale. Der afsættes 45 minutter til hver samtale, og k-læreren har forinden haft samtaler med de øvrige lærere for at få et så realistisk billede af eleven og hans/hendes situation som muligt.

Den fælles lejrskoletur. ( 08.-12.11. )

Lejrskoleturen går til Berlin. Hensigten med turen er at erhverve sig kendskab til kultur og levevis i en europæisk hovedstad. Inden turen arbejdes intensivt med forberedelser, og centrale emner belyses af enkelte lærere med særlige forudsætninger.. Turen har også en social dimension. Eleverne bor på hotel og spiser ude i selvvalgte grupper på 3-5. De skal holde hus med de kostpenge, som de får.

9. klasse - Projektopgaven. ( uge 46 ) / 10. klasse brobygningsuge.

I uge 46 afvikles projektuge for 9. klasse. Intentionen med projektopgaven er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om projektopgaven ( nr. 730 af 31/05/2000). Her hedder det i § 1, stk. 2: "Arbejdet med projektopgaven skal styrke projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med én eller flere problemstillinger." Formålet med ugen er endvidere at give mulighed for en anden læringsform end den decideret lærerstyrede undervisning. I projektarbejdsformen lægges vægt på arbejdsprocessen. Eleverne lærer om egen formåen, egne grænser og lærer hvad det vil sige at indgå i et arbejdsfællesskab, hvor man selv er med til at stille opgaverne. Projektarbejdet giver eleverne mulighed for at arbejde med selvvalgte emner og udtryksformer. Det store altomfattende emne præsenteres for eleverne på introduktionsdagen 15. oktober, hvor der også skitseres forskellige indgangsvinkler til emnet. Herefter arbejdes med at indkredse og afgrænse emnet. I uge 46 fortsættes arbejdet. Der er løbende vejledning af 4 projektlærere og der laves problemformulering, søges materiale, læses, skrives rapport, interviewes ( evt. ), laves produkter, plancher, billeder. Projektet afsluttes med fremlæggelse og evaluering mandag i uge 47. Alle skolens faciliteter står til rådighed, og eleverne har mulighed for yderligere at indsamle materialer på biblioteker m.m.

I samme periode deltager eleverne i 10. klasse i den obligatoriske brobygningsuge. Eleverne skal senest 04.09. vælge de 2 ungdomsuddannelser, som de vil stifte nærmere bekendtskab med i brobygningsugen - i dette skoleår uge 46. Brobygges der til handelsskole eller alment gymnasium, foregår brobygningen sandsynligvis i Varde. Vælger man en ungdomsuddannelse, som finder sted på Teknisk Skole eller Social- og sundhedsskolen, foregår brobygningen i Esbjerg.

I Brobygningsugen arbejdes også med OSO-opgaven. Opgaven introduceres og præsenteres for eleverne 15.10. OSO-opgaven træder i stedet for den obligatoriske projektopgave og bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter. OSO-opgaven skal have sammenhæng med elevens uddannelsesplan og skal perspektivere elevens uddannelsesønsker og dermed pege frem mod den efterfølgende ungdomsuddannelse ( Folkeskolelovens paragraf 8, stk. 2 ). Der arbejdes effektivt med opgaven i uge 46. Her er der hver dag lejlighed til samtale med vejlederen på opgaven, så man kan få feed-back på sit projekt. Opgaven afleveres omkring 1. december.

Sangaften ( 24.11. )

En aften, hvor vi sammen med interesserede fra omegnen fordyber os i den danske og udenlandske sangskat. I år medvirker Karen-Hanne Munk, medlem af udvalget til tilrettelæggelse af den nye højskolesangbog, som forestår fællessangen. Hensigten er, at eleverne får en fornemmelse for, at fællessang skaber sammenhold, at det er sjovt at synge og at de danske sange - gamle som relativt nye - kan hjælpe med til at udvide horisonten, når de gøres til genstand for fortolkninger, og at de får en forståelse for, at alle sange har et budskab, og som sådan er digte tilsat musik.

Boglig søndag. ( 31.10.10, 28.11.10, 23.01.11 og 29.05.11 )

Søndag den 31. oktober undervises 4 lektioner i boglige fag, således at alle eleverne har 2 lektioner før aftensmad og 2 efter aftensmad. Der afvikles yderligere 3 boglige søndage med et forskelligt skema - dog altid obligatoriske boglige fag. De er placeret på flg. søndage: 28.11.2010, 23.01.2011 og 29.05.2011.

Temadag - jul ( 01.12. )

Temadagen strækker sig over 7 timer. Der arbejdes i forskellige grupper med klippe, klistre, juledekorationer og -udsmykning. Fra musiklinjen øver et nisseband, som samme eftermiddag sammen med skolens kor deltager i et arrangement for Varde Kommunes ældre i det lokale medborgerhus. Nissebandet er også aktiv i forbindelse med den afsluttende julefest 17.12.

Terminsprøver.( uge 50 - 13.-16.12. )

Hensigten er at lære de unge at administrere tiden og samle sig om løsningen af en konkret opgave uden forstyrrelser fra omverdenen. Alle elever har terminsprøve om formiddagen, alle sidder i samme lokale. Eleverne prøves i matematik, dansk, engelsk og tysk - uanset om de er elever i 9. eller i 10. klasse. Om eftermiddagen er der normalt skema.

Juleafslutning internt og med forældre. ( 16. og 17.12. )

16.12., som er dagen før den egentlige juleafslutning med forældre og pårørende, afholdes et aftenarrangement, som indeholder en traditionel julemiddag med julemad og hyggeligt samvær med konkurrencer og julegave. Dagen efter står helt i afslutningens tegn. Der forberedes, øves, inden arrangementet starter med ca. 400 familiemedlemmer kl. ca. 16.30. Der begyndes med stor julebuffet, og programpunkterne følger så de næste 4 timer med underholdning, sang, dans om juletræ, gaver, hyggeligt samvær.

Skøjtetur til Esbjerg.( 12.01.11 )

Onsdag den 12.01. suspenderes det normale skema i 3 timer om formiddagen til fordel for en tur i Esbjerg Skøjtehal, hvor eleverne sammen med nogle lærere indvies i skøjtesportens mysterier. Arrangementet har primært et socialt formål, men der bliver for mange også overskredet grænser, da det for de pågældende er første gang, at de befinder sig "på glatis".

Søskendeweekend. ( 22.-23.01.11 )

Hensigten er at delagtiggøre elevernes søskende - ældre såvel som yngre - i deres efterskolehverdag. Med ankomst lørdag kl. 15 og afslutning 1 døgn senere arbejdes der med teatersport, kunst, musik, idræt, og døgnet byder endvidere på socialt samvær, fællesaften, festmiddag.

Forældrekonsultation. ( fredag den 21.01 og søndag den 23.01 )

Forud for konsultationen udsendes et karakterblad med kommentarer og påførte fraværstimer og -dage. Konsultationen afvikles som en faglærerkonsultation, hvor forældre og elev har mulighed for at tale med alle skolens lærere - både boglige og ikke-boglige - med henblik på en evaluering af elevens faglige og sociale standpunkt.

Musicalprojekt. ( 3.-13. marts 2011)

Undervisningen suspenderes i 10 dage, og alt drejer sig om at blive klar til premieren. Hensigten er at bevidstgøre eleverne om, at hver enkelt har sin uundværlige del at varetage, og at produktets succes afhænger af alles indsats. Hensigten er endvidere at bevidstgøre eleverne om at fælles opgaver giver sammenhold og fællesskab. Der arbejdes fra starten af skoleåret med netop dette projekt, med indstudering, scenografi herunder kulisser og rekvisitter, med design af kostumer, opsætning af lys, teatermusik m.m. Der arbejdes fra tidlig morgen til sen aften - ofte tages nattetimerne med. Perioden afsluttes med 3 offentlige forestillinger og 1-2 skoleforestillinger for omegnens skoler. Ikke-teater elever arbejder med medie- og andre opgaver i relation til musicalprojektet.

Lejrskole 2 ( 19.-24.03.2011 )   

I skoleåret 10-11 afvikles for første gang 2 udenlandske lejrskoler. Hvor lejrskole 1 er en fælles tur, er lejrskole 2 en valgtur, hvor der er valgt mellem 2 muligheder: Skitur til Østrig og homestay i London. Eleverne har allerede på informationsmødet i april måned valgt, hvilken lejrskoleform de foretrækker.

Forårskoncert. ( 15. og 17.04.11 )

Musiklinjens eksamen er forårskoncerten, hvor de forskellige sammenspilshold viser, hvad de har lært. Der er en speciel afdeling med koret. Fredagen før er helliget forberedelser til koncerten, der får premiere fredag aften. Sammenspilsholdene øver intenst, lysholdet arbejder med lyssætning. Alle elever er integreret i det fælles projekt. Koncerten gentages søndag eftermiddag. Koncerten gentages i uddrag lørdag i forbindelse med det store informationsmøde for næste års elever.

Informationsmødet for den kommende årgang. ( 16.04 )

Gennem informationer og præsentation af lærere og kammerater er hensigten at lette overgangen til det kommende efterskoleliv ved at skabe holdepunkter og forhåbentlig kontakt mellem kommende værelseskammerater. Skole, fag og linjer præsenteres, eleverne indøver et lille korværk med de nuværende elever, der er en speciel afdeling, hvor forstanderen taler alene med alle forældrene, eleverne vælger fag, og dagen slutter med et udpluk fra forårskoncerten.

Skriftlige prøver ( 02.-11.05 )

Formålet er: at eleverne får testet deres færdigheder i de boglige fag i overensstemmelse med prøvecirkulærets bestemmelser. Ved prøverne skal eleverne medbringe egne PC-ere og printer. På de dage, hvor der kun er få eller ingen på det pågældende klassetrin til prøve, er der normalt skema.  

Afslutningsdagene. ( 22.-25.06 )

Har til formål ud over at lave en praktisk afvikling med hensyn til oprydning og rengøring på værelser/fælles områder at give eleverne en positiv afslutning med forskellige fælles oplevelser på og uden for skolens område. I de sidste dage afvikles gallaaften, hvor eleverne får lejlighed til at være sammen under andre former, end de har oplevet det hidtil i deres skoleår.

Da skolen er meget boglig, arbejdes der i prøveperioden på at give eleverne optimale forberedelsesbetingelser. De skal være på skolen i prøveperioden, men i hvert eksamensfag og på hvert hold tilbydes 2 lektioners undervisning i perioden. Formiddage og en del af eftermiddagen er forbeholdt eksamenslæsning. Senere på eftermiddagen er der andre tilbud.

For at hindre, at eleverne tager hjem på weekend i utide - d.v.s. før weekenden starter, er skemaet sammensat således, at ugen sluttes med 3 boglige lektioner, hvor alle elever har timer. I forbindelse med anderledes dage, hvor skemaet ikke kører normalt, er der planlagt alternative skemaer, som har til hensigt at sørge for, at eleverne ikke har for mange og lange friperioder.

10. Kostskolearbejdet.

Hverdagen.

Morgenmad, godkendelse af værelser, morgensamling varetages af forstanderen, der som oftest har tilsynet mandag-fredag 07.00-08.20.  Eventuelle syge melder sig ved morgenbordet, udfylder sygeseddel og tilses umiddelbart efter morgensamling af forstanderen. Fra formiddagssamlingen overtager A-tilsynet ansvaret for dagens forløb. Vedkommende står for middagsmaden og eftermiddagsservering, mens tilsynet i princippet er kollektivt uden for disse samlinger. Hvis aftentilsynet skønner, at nogle elever er alvorligt syge, orienteres Henrik ved aftentilsynets slutning kl. 23.00. Han har nat-tilsynet fra søndag/mandag til torsdag/fredag i tidsrummet 23.00 - 07.00.

Tilrettelæggelsen fremgår af elevernes ugeplan, som ophænges for ca. 1 måned ad gangen og dels af lærernes tjenestetidsplan.

Tilsynsholdene - som består af 2 lærere om aftenen mandag-torsdag 18-23 - tilrettelægger fritiden, men årsplanens tider skal respekteres. Vagtholdene fører en slags dagbog over dagens hændelser med særligt fokus på afvigelser, eventuelle elevforseelser eller andre uregelmæssigheder. Anderledes dage beskrives af de medvirkende lærere, og der evalueres på afvikling og indhold. Evalueringer og principper opbevares i en mappe på lærerværelset.

Omkring tilsynslærernes opgave henvises til vedlagte beskrivelse af A-tilsynets opgaver.

Weekends.

Da en efterskole er en 7-dages skole, er det vigtigt at weekenderne gives et indhold, der animerer til at tilbringe en del weekends på skolen, samt at der forekommer både fællesoplevelser og afslapning. Der vil normalt i en weekend være både obligatoriske og frivillige aktiviteter. Ansvaret for fastlæggelse af weekendens program har den/ de lærere, som har weekendtilsynet. Det vil dog være naturligt, at de elever, som opholder sig på skolen i weekenden tages med på råd omkring arten af weekendtilbuddet. Senest tirsdag aften i den pågældende uge skal man have skrevet sig på en liste, hvoraf det fremgår, hvor mange elever der bliver i weekenden. Weekenden starter fredag kl. 15.10, og man skal normalt have forladt skolen inden spisetid fredag aften og returnere til skolen efter spisetid søndag aften og senest kl. 21.00.

Almindelige weekends.

En almindelig weekend varer fra fredag kl. 15.10 og til søndag aften kl. 23.00. Som hovedregel er der 1 weekendvagt, men da nogle lærere ønsker at dele weekendtilsynet, er nogle weekends organiseret, så én vagt har tilsynet til søndag morgen kl. 09.00, hvor en anden tager over og har de 14 timer frem til kl. 23.00.

Hverdagens program er så hårdt, så der er behov for tid til at hygge sig og chancen for at være sig selv er da også større i en weekend med relativt få elever. Sengetid er oftest omkring midnat, mens man kan vælge, om man vil have morgenmad kl. 9.00 eller springe morgenmaden over, så første måltid er kl. 12. Der er ofte mange, der vælger morgenmaden. Erfaringen siger dog, at antallet af morgenduelige aftager, efterhånden som dagene bliver kortere.

Fællesweekends.

I løbet af dette skoleår er der 3 fællesweekend, hvor eleverne er på skolen. Den første fællesweekend afholdes i forbindelse med Efterskolernes Dag i slutningen af september. Den 2. fællesweekend afholdes i marts i den weekend, skolens musical afholdes, den 3. weekend i den weekend, hvor der afholdes forårskoncert og informationsmøde for næste årgangs elever. Endvidere er en del weekends fælles en del af weekenden eller fælles for en mindre del af eleverne. Listen ser således ud:

24. - 26. september:            Fælles for alle - hele weekenden - lørdag forældredag, søndag Efterskolernes Dag.

31. oktober:                          Fælles for alle - fra søndag kl. 15.30. Kl. 16.00 og fremefter afholdes boglig søndag.

28. november:                     Fælles for alle - fra søndag kl. 15.30. Kl. 16.00 og fremefter afholdes boglig søndag.

23. januar:                           Fælles for alle - fra søndag kl. 15.30. Kl. 16.00 og fremefter afholdes boglig søndag.

04. - 06. marts:                    Fælles for skuespillere på teaterlinjen og teatermusik - hele weekenden.

11. - 13. marts:                    Fælles for alle - hele weekenden. Musicalopførelser.

15. - 17. april:                     Fælles for alle - hele weekenden. Forårskoncert/ infomøde for årgang 2010/11.

29. maj:                               Fælles for alle - fra søndag kl. 15.30. Kl. 16.00 og fremefter afholdes boglig søndag.

11. Forældrekontakt.

Forældrekontakten på en efterskole er af noget speciel karakter, da børnene bor på skolen, og forældrene derfor ikke dagligt kan følge deres søns/datters skolegang. Derfor er det vigtigt, at forældrene løbende informeres om deres børns trivsel og sociale liv på skolen.

Lærernes første kontakt med forældrene er ved formødet i marts. Her ser børn og forældre skolens lærere. Den egentlige kontakt etableres dog først ved åbningsmødet, hvor de præsenteres for elevens kontaktlærer, der fortæller sin gruppe om de opgaver, der påhviler kontaktlæreren. Den primære kontakt til forældrene varetages af kontaktlæreren. Vedkommende henvender sig til forældrene, når det er aktuelt og omvendt. Inden for de første 6 uger tager kontaktlærer forbindelse til hjemmet for at høre deres syn på elevens trivsel m.m. Ved forældredagen spiser man i grupper - elever, forældre, k-lærer sammen. Ca. 1 måned senere afholdes kontaktlærersamtaler, hvor hver elev og dennes forældre drøfter elevens faglige og sociale standpunkt/trivsel. Der er afsat 45 minutter til hver elev/forældre. Forældre er hjerteligt velkomne til alle skolens arrangementer, og 6-7 gange årligt modtager de et nyhedsbrev skrevet af forstanderen.

12. Skolevejledning.

I overensstemmelse med skolens meget boglige profil er eleverne hovedsagelig målrettede og motiverede unge, som kommer til skolen med det bestemte formål at blive bedre fagligt og menneskeligt. I relation til vejledning af eleverne omkring valg af ungdomsuddannelse betyder det, at eleverne udgør en relativ homogen gruppe, og det afspejles i deres valg af ungdomsuddannelse, som for 80% vedkommende retter sig mod det almene gymnasium. Mange elever er på forhånd meget afklarede omkring deres valg og kræver derfor ikke meget vejledning. Man kan derfor koncentrere sig om de usikre.

Vejledningen af alle eleverne varetages i dette skoleår af én skolevejleder. Den første af mindst to vejledningssamtaler afholdes i oktober/november, hvor vejleder og elev pejler sig ind på valg af ungdomsuddannelse. Der aftales her en køreplan for tiden frem til det endelige valg i marts måned, og elev og vejleder aftaler, hvilke uddannelsesretninger den unge er interesseret i og hvordan eleven kan erhverve sig yderligere kendskab - evt. på nettet. Det kan også aftales, hvilke materialer der skal skaffes hjem, så den unge får et bedre beslutningsgrundlag. Der forsøges afholdt et "pakkemøde" i december/januar, hvor studievejledere fra det almene gymnasium, handelsskolen og teknisk skole fortæller om de uddannelser, som deres skole tilbyder. Endvidere afholdes et møde, hvor tidligere elever på skolen fortæller om lige netop den ungdomsuddannelse, som de er i gang med, og om overgangen mellem VGE og ungdomsuddannelsen. Forud for den anden vejledningssamtale i februar skal eleverne udfylde ansøgningsskema og uddannelsesplan. På mødet træffes de endelige aftaler, og efterfølgende ordnes formalia med udfyldelse og fremskaffelse af forældres underskrift, så skemaerne kan afsendes rettidigt til de relevante uddannelsesinstitutioner. Hele tilmeldingen foregår digitalt. I februar afholder lærerrådet et ekstraordinært aftenmøde, hvor elevernes valg af ungdomsuddannelse vurderes. Meget tvivlsomme tilfælde henvises til prøver på gymnasiet.

13. Lærersamarbejdet.

Ugen før hvert skoleårs begyndelse træder lærerrådet sammen i et møde, der strækker sig over 2-3 dage. Her lægges linjen for afviklingen af skoleåret, og ansvarsområderne uddelegeres til hver enkelt lærer. Årsplanen er udsendt til forældrene umiddelbart før sommerferien, og planen rettes til efterhånden, og rettelserne tilgår forældrene i nyhedsbreve, som udsendes med jævne mellemrum - 6-8 i alt.

Der afholdes igennem hele skoleåret et ugentligt lærerrådsmøde ( som regel tirsdag ), hvor alle pædagogiske og praktiske forhold drøftes efter en udarbejdet dagsorden. Det aftales her, hvordan beslutningerne praktiseres. Lærerrådsmøderne, som tilrettelægges af forstanderen på baggrund af de punkter, som ønskes debatteret, ledes af lærerne på skift. Der afholdes aftenlærermøder efter behov, og endvidere en pædagogisk dag centreret om nye tiltag eller ændringer af det bestående.

14. Oversigt over fag:

Obligatoriske fag: ( 1 lektion = 45 minutter )

Dansk:                                                      5 lektioner

Kulturhistorie:                                          1 lektion

Matematik:                                               5 lektioner

Engelsk:                                                    4 lektioner

Tysk 9. klasse:                                          4 lektioner    

Fysik/kemi: ( 9. kl. )                                 3 lektioner

Biologi: ( 9. kl. )                                       2 lektioner

Geografi: ( 9. kl. )                                     1 lektion

Samfundsfag; ( 9. kl. )                             2 lektioner

Historie ( 9. kl. )                                       1 lektion

Kristendomskundskab ( 9. kl. )                1 lektion

Idræt ( 9. kl. )                                           2 lektioner

Fællestime                                                1 lektion

Morgensamling og fredagssang:              1,33 lektioner

Linjefag: ( Helårs )

Musik:                                                       3,33 - 8,33 lektioner

         Sammenspil:                                    2 lektioner

         Musikteori:                                      1 lektion

         Soloundervisning:                            0,33 lektioner

         Udvidet samspil:                             2 lektioner - valgfrit

         Teatermusik ( evt ):                          3 lektioner - valgfrit

Teater:                                                       3 lektioner

         Skuespil

Kunst:                                                       3-6 lektioner

Valgfag: ( Helårsfag )

Filosofi/grubleri:                                       2 lektioner

Fysik/kemi - 10. klasse:                            3 lektioner

Tysk - 10. klasse:                                     4 lektioner

Idræt - boldspil:                                        2 lektioner

Idræt . fysiske aktiviteter:  2 lektioner

Keramik:                                                   2 lektioner

Kor:                                                          2 lektioner

Latin:                                                        4 lektioner

Samfundsfag/historie - 10. klasse:           2 lektioner

Spansk:                                                     4 lektioner

Kend din krop:                                         2 lektioner

Kinesisk:                                                   4 lektioner

Løb:                                                          1-2 lektioner

Musikorientering:                                     1 lektion

Musikstudie:                       2 lektioner

15. Beskrivelse af fag og faggrupper.

15.1. Dansk

Formål: Dansk er et obligatorisk fag på både 9. klasse ( FSA ) og 10. klasse ( FS10 ) niveau. Undervisningen fører frem mod de tilsvarende prøver på hhv. FSA- og FS10-niveau. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes opfattelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal endvidere fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Endvidere tilstræbes det, at eleverne styrker deres bevidsthed om sproget og udvikler en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer, samt at de opnår udtryks- og læseglæde og øger deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Faget skal styrke elevernes mundtlige og skriftlige formuleringsevne, således at de kan blive kompetente dialogpartnere i et demokratisk samfund.

Indhold: Danskundervisningen bærer præg af, at der lægges vægt på både den mundtlige og skriftlige dimension. Materialet til undervisningen hentes fra antologier, skønlitterære værker, fagbøger, lyd- og billedmedier, Internettet, aviser mv., og med udgangspunkt i elevernes øgede modenhed og omverdensforståelse arbejdes der med bredere sammenhænge ( perspektiveringer ) og med mere komplicerede strukturer i analysen og i fordybelsen i sprog, tekster og andre udtryksformer.

Dansk opfattes som ét af hovedhjørnestenene i dagligdagen, samt som et almendannende basisfag for skolens øvrige aktiviteter. Formålet med undervisningen er at fremme elevernes opfattelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.

Folkeskolens fælles mål for faget følges.

Følgende er eksempler på, hvad der kan arbejdes med i 9 og 10. klasserne:

• Litterære perioder: romantikken, det moderne gennembrud, 1960'erne, postmodernismen, minimalismen.
• Forfatterskaber: H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Dan Turèll, Michael Strunge, Helle Helle
• Genrer: noveller, romaner, drama, eventyr, lyrik, essays, sagprosa
• Andre udtryksformer: kunstbilleder, trykte reklamer, tv-reklamer, kortfilm, spillefilm, Internetsider
• Temaer: danskhed, etik, fra barn til voksen, ungdom og identitet, normalitet, anderledes
• Litterære metoder: biografisk, psykologisk, historisk- og samfundsmæssig
• Der "skeles" til såvel folkeskolens og gymnasiets litterære kanon
• Der arbejdes med mundtlig fremstilling i varierede situationer og sammenhænge
• Der arbejdes med skriftlig fremstilling: grammatik, tegnsætning og stilskrivning med fokus på såvel indhold og sprog som forskellige genreformer fx kommenteringsopgave, anmeldelse, læserbrev, debatindlæg, essay, novelle

Metode: Undervisningen veksler mellem klasseundervisning og elevarbejde, som kan være individuelt, parvist eller i grupper. Eleverne kan i perioder arbejde såvel proces- som projektorienteret med bestemte emner. Der anvendes forskellige lyd- og billedmedier i undervisningen, og Internettet benyttes meget til videnssøgning.

Organisation: Hver klasse har 5 dansklektioner pr. uge, og der undervises endvidere i kulturhistorie i 1 lektion/ugentlig eller kombineret med det daglige tekstarbejde i faget dansk. Endvidere har hver klasse en fagdag - 4 sammenhængende lektioner - i dansk.

15.2. Kulturhistorie.

På VGE undervises der i kulturhistorie i 1 lektion/ugentlig eller kombineret med det daglige tekstarbejde i faget dansk. Både 9. og 10. klasserne har kulturhistorie. Hensigten med faget er at give eleverne kulturhistorisk viden og forståelse. Intentionen er i bedste fald at give eleverne et kulturhistorisk overblik eller i det mindste at få dem til at se en historisk og litteraturhistorisk "rød tråd".

Indhold: Såvel europæisk som dansk kulturhistorie belyses via historisk, idéhistorisk, samfundsmæssig, kunsthistorisk og litteraturhistorisk indsigt. Materialet til undervisningen hentes fra fagbøger, medier, internettet, aviser mv. Følgende perioder kan være eksempler på fokusområder: Vikingetiden, middelalderen, renæssancen, barokken, oplysningstiden, romantikken, det moderne gennembrud, det folkelige gennembrud, 1920'erne, 1930'erne, 1940'erne, modernismen, 1970'erne, postmodernismen, minimalismen.

Metode: Noget af undervisningen kan være forelæsning, men der arbejdes ofte i projektform, hvor viden søges på internettet. Eleverne opøves i denne sammenhæng i vidensformidling via powerpoint-shows kombineret med foredrag. Kulturhistorieundervisningen er til dels tværfaglig, da den i højeste grad understøtter danskfaget.

15.3. Matematik

Matematik er obligatorisk i både 9. og 10. klasse. Der undervises i 5 lektioner pr. uge. Faget har derudover 1 fagdag pr. klasse.

Formål:

Udover at honorere kravene til folkeskolens afgangsprøver er formålet med matematikundervisningen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, at eleverne får anvendelige kundskaber og færdigheder, som gør dem i stand til at anvende og finde matematik i hverdagen, observere og forholde sig til matematik i samfundslivet og til at iagttage og forstå matematiske sammenhænge, som de optræder i naturen.

Endelig er det målet at give eleverne sådanne studiekompetencer gennem arbejde med matematiske begreber og det matematiske symbolsprog, som gør dem klar til matematikundervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Indhold:

I det daglige arbejde vil der hovedsageligt blive arbejdet inden for følgende emner:

Tal og algebra:

• At benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang
• At forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable
• At kende og anvende procentbegrebet
• At regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer
• At anvende reduktionsregler i løsninger af ligninger af primært 1. grad, lineære ligningssystemer, uligheder og lineære uligheder
• At undersøge og beskrive "forandringer" og strukturer, bl.a. i talfølger, figurrækker og mønstre
• At kende og beherske funktionsbegrebet - herunder 1.grads-, 2.grads-, n.-gradsfunktioner
• At bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske og algebraiske metoder

Geometri:

• At tolke og fremstille konstruktioner
• At arbejde plangeometrisk og rumgeometrisk
• At arbejde med forskellige typer tegning ( isometrisk-, perspektiv-,.. )
• At foretage beregninger med geometri som udgangspunkt
• At løfte sløret lidt inden for trigonometrien

Statistik og sandsynlighedsregning ( Matematik i anvendelse ):

• At vælge hensigtsmæssigt i forskellige situationer
• At kunne beskrive/forudsige en udvikling eller begivenhed
• At kunne beskrive og fremstille grafisk materiale
• At forholde sig til sandsynligheder

Organisering:

Skoleåret afsluttes med folkeskolens afgangsprøver på FSA- og FS10 niveau.

Undervisningen veksler mellem teoretisk gennemgang, daglige øvelser ( med hjemmearbejde fra gang til gang ), øvelser i mundtlig fremlæggelse, gruppearbejde, individuelt arbejde - af og til også feltarbejde.

Der skal afleveres skriftlige opgaver jævnligt, og 9. klasse trænes derudover tit i færdighedsregning.

15.4. Engelsk.

Formål: Engelsk er et obligatorisk fag, der undervises i på både FSA og FS10 niveau, og undervisningen fører frem mod FSA- og FS10-prøverne. Formålet med engelskundervisningen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole er, at eleverne bliver i stand til at forstå talt og skrevet engelsk, og at de kan kommunikere både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal endvidere give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Endelig er det målet, at eleverne erhverver sig studiekompetencer, som gør eleverne klar til engelskundervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Indhold: Engelskundervisningen bærer præg af, at der lægges vægt på både den mundtlige og den skriftlige dimension. Den mundtlige dimension vil tage udgangspunkt i forskellige emner, der vil blive arbejdet med i årets løb; disse emner kan eksempelvis være Racism, Apartheid, Crime and Punishment, Teenage life, the Amish, Australia, the Irish Conflict. Alle emner lægger op til, at elevernes viden om engelsksproget kultur forøges.

Der vil i løbet af året blive arbejdet med varierende teksttyper, og levende billeder af forskellig art vil ligeledes være en del af undervisningen. Der vil ydermere blive arbejdet med tekster og medier med forskellig geografisk og tidsmæssig oprindelse, så eleverne stifter bekendtskab med flere forskellige eksempler på det engelske sprog.

I den daglige undervisning vil der blive lagt stor vægt på samtale og diskussion, som både vil foregå i grupper og på klassen. En forbedring af elevernes ordforråd vil ligeledes blive prioriteret højt. Elevernes generelle evne til at kommunikere verbalt er en væsentlig del af undervisningen, hvorfor der er fokus på at anvende kommunikationsstrategier, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt.

Den skriftlige dimension spiller en væsentlig rolle i den daglige undervisning. Der vil være flere skriftlige afleveringer i løbet af året, og der vil være forskellige stileøvelser og kortere skriftlige fremstillinger ( fx essays, summaries, translations ). Der vil i det daglige arbejde være fokus på den sproglige form, hvorfor elevernes viden om centrale grammatiske områder er en vigtig del af den skriftlige dimension. Der vil ligeledes blive arbejdet med elevernes evne til at afpasse en skrevet tekst i forhold til genre og modtager.

Metode: Den mundtlige del af undervisningen består af samtaler og debatter i plenum, og eleverne vil også arbejde meget i grupper, parvist og individuelt. Endvidere anvendes der forskellige lyd- og billedmedier i undervisningen, og Internettet benyttes ofte og specifikt i forbindelse med projektlignende og prøveforberedende opgaver, der skal fremvises/fremlægges mundtligt og som skriftligt produkt. Det tilsigtes, at eleverne lærer at arbejde selvstændigt og erkender, at de selv er ansvarlige for egen læring.

Organisation: Både i 9. og i 10. klasse vil der være en mundtlig prøve, som tager udgangspunkt i de tekster, der er arbejdet med i årets løb. I 10. klasse vil der ligeledes være en skriftlig prøve, mens den skriftlige prøve i 9. klasse er en såkaldt udtræksprøve, hvor der fra ministeriet trækkes lod/bestemmes, i hvilke fag den enkelte skole og klasse skal prøves i netop denne prøvetermin. Undervisningen er tilrettelagt med 4 ugentlige lektioner og en fagdag pr. klasse.

15.5. Tysk.

Formål:

1. Eleverne opnår konkrete færdigheder i at læse, samtale, skrive et funktionelt og rimelig korrekt tysk. Det tilstræbes, at eleverne er velforberedte til videre tyske studier i gymnasiet.

2. Eleverne får et billede af den alsidige historie og kultur, som tysk er indgang til.

3. Eleverne oplever, at det er muligt og morsomt at tilegne sig et fremmedsprog.

Indhold:

Undervisningen i sproglige færdigheder sigter på, at samtlige elever får det grundlæggende på plads, og desuden også, at de specielt interesserede får udfordringer.

Der undervises inden for emnekredse, som kan variere alt efter lærer og elevernes interesse. Der er fx læst tekster om: ungdomsliv, europæisk historie, gyserhistorie, internet og medier.

Lejrskolen i Berlin inddrages aktivt som del af tyskundervisningen.

Metode:

Det er vigtigt simpelthen at kunne læse en tekst, og denne evne trænes både individuelt og i grupper. Der inddrages også film, billeder og lydbånd.

Der samtales med henblik på at gøre eleverne fortrolige med at tale tysk. Ind imellem arbejder vi med fremlæggelser, hvor fantasien kommer i sving, og alle kneb gælder. Der er blevet fremstillet dukketeater, små film, turistbrochurer og meget andet.

Der arbejdes med elevernes skriftlighed med hensyntagen til den enkeltes forudsætninger.

Vi laver af og til sproglig styrketræning, hvor vi øver alle de bøjninger og remser, som vi kan komme i nærheden af.

Organisation:

Der undervises i tysk i 4 lektioner pr. uge. Tysk ( eller fransk ) er obligatorisk i 9. klasse og valgfrit i 10. klasse.

15.6. Fysik-kemi.

Fysik er obligatorisk i 9. klasse. Der undervises i 3 lektioner pr. uge - 2 lektioner i fysik, 1 lektion i kemi. Fysik er valgfrit i 10. klasse. Der undervises 3 lektioner pr. uge - 2 lektioner i fysik, 1 lektion i kemi.

Formål:

Ud over at honorere kravene til Folkeskolens afgangsprøver er det skolens ønske og mål, at eleverne får tilstrækkelig viden til både inden for fysik og kemi at kunne forholde sig sagligt kritisk over for den verden, de lever i.

Mere specifikt drejer det sig om viden inden for kemiske stoffer, fysiske og kemiske begreber og modeller, atomkerneprocesser - naturvidenskabelig erkendelse ( Universets opbygning og historie - teknologi ) - den praktiske anvendelse af kemi og fysik i hverdagen - og ikke mindst at træne relevente arbejdsmetoder og tankegange.

Forløb ( 9. klasse ):

I løbet af året behandles bl.a. følgende emner og delemner:

Kemi: Grundstoffer, atomet, ioner, syrer, baser, salte

Fysik: Magnetisme, elektromagnetisme, induktion, vekselstrøm, energi, kernefysik, radioaktivitet, el-lære

Sammenhænge: Stofkredsløb, gamle og nye verdensbilleder

Forløb ( 10. klasse ):

I løbet af året behandles bl.a. følgende emner og delemner:

Kemi: Atomets opbygning, det periodiske system, kemiske forbindelser, syrer, baser, salte

Fysik: Svingninger, bølger, lyd, lys, radioaktivitet, kerneomdannelse

Sammenhænge: Gamle og nye verdensbilleder

15.7. Biologi.

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelsen af biologi. Der lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Med udgangspunkt i den enkelte elevs egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser skal undervisningen søge at fremme glæden ved naturen og lyst til at arbejde med biologiske emner og problemstillinger. Elevens ansvarlighed over for natur og miljø skal styrkes, og undervisningen skal skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

15.8. Geografi

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen bygger på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenser for miljø og levevilkår.

15.9. Samfundsfag.

Formål:

Formålet med undervisning i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.

Eleverne skal arbejde med samfundsmæssige forhold og konflikter, samt de historiske forudsætninger herfor. Overordnede emner er:

• Menneske og stat
• Menneske og samfund
• Menneske og kultur
• Menneske og natur

15.10. Historie

Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lystr til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommendes historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Der undervises 1 lektion pr. uge i faget.

15.11. Kristendomskundskab

Formålet med undervisning i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.

Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.

Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.

Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.

15.12. Latin.

Latin er skolens tilbud til elever med særlig interesse for sprog. Faget vælges typisk af elever, der påtænker at fortsætte deres skolegang i det almene gymnasium efter opholdet på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole.

Latin, der er tillagt 4 lektioner pr. uge kan vælges af elever både i 9. og 10. klasse.

Hovedvægten i undervisningen er lagt på grammatik og semantik ( betydningslære ). Herved bliver faget en stor hjælp for forståelsen af de øvrige sprogfag. Det er endvidere undervisningens formål at give eleverne indblik i vigtige sider af romersk historie og kultur.

Eleverne kan ikke længere gå til prøve i faget.

15.13. Spansk

Formål:

Spansk er et valgfag, og der undervises på begynderniveau. Formålet med spanskundervisningen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole er, at eleverne tilegner sig en sproglig basis, som gør, at de tør prøve at kommunikere på spansk og bliver i stand til at skrive mindre tekster. Undervisningen skal endvidere give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i spansktalende lande.

Indhold:

Spanskundervisningen bærer præg af, at der lægges vægt på både den mundtlige, den skriftlige og den praktisk-musiske dimension. Den mundtlige såvel som den skriftlige dimension vil tage udgangspunkt i lærebogssystemet Tapas, hvor forskellige emner og faste udtryk introduceres, eksempelvis Sydamerika, dagligdagen og kultur, både litterært og kunstnerisk.

Der vil i løbet af året blive arbejdet med varierende levende billeder og lytteøvelser, for at eleverne får kendskab til forskellige dialekter og måder at bruge det spanske sprog på. I den daglige undervisning vil der blive lagt stor vægt på samtale og procesorienteret arbejdsform, som både vil foregå i grupper og på klassen. Elevernes ordforråd vil ligeledes blive prioriteret højt. Elevernes generelle evne til at kommunikere verbalt er en væsentlig del af undervisningen, hvorfor der er fokus på at anvende kommunikationsstrategier, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt.

Den skriftlige dimension spiller en mindre rolle i den daglige undervisning. Der vil være grammatiske øvelser, små tekster og digte, der skal afleveres, men som regel ikke mere, end at dette kan nås inden for lektionens længde.

Metode:

Den mundtlige del af undervisningen består af samtaleøvelser og oplæsning. Små referater og opklarende spørgsmål kan også finde plads her. Der anvendes forskellige lyd- og billedmedier i undervisningen, og Internettet benyttes ofte og specifikt i forbindelse med research på emner, der arbejdes med, og som kræver lidt mere, end lærebogen fortæller. Det tilsigtes, at eleverne lærer at arbejde selvstændigt og erkender, at de er ansvarlige for egen læring.

Der undervises i 4 ugentlige lektioner.

15.14. Kinesisk

Formål:

Formålet med undervisningen i kinesisk på VGE er at løfte sløret for et spændende sprog - faktisk fra en hel anden sprogverden og en fantastisk spændende kultur, der spænder over hen ved 25 % af Jordens befolkning. Det skal være en appetitvækker, der forbereder eleven til at vælge ( læse ) kinesisk på den gymnasiale vej fra VGE, og som gerne skulle lægge spiren til en livslang sinofili ( læs: begejstring for alt kinesisk )

Praksis:

Der undervises i 4 lektioner pr. uge, så der i skemaet er store muligheder for "gentagelse" af allerede lært stof.

Der arbejdes med især læst og talt sprog ( Mandarin - pu tung hua ) således at eleven både lærer at læse, tale og forstå - i første omgang helt simple hverdagssituationer - fra at sige goddag over at bestille et måltid mad på en kinesisk restaurant til - forhåbentlig - at kunne genkende nogle overskrifter fra kinesiske aviser.

Derudover arbejdes der med de kinesiske skrifttegn, der er et kapitel for sig selv. Kinesisk er et pictografisk ( dvs. billeder ligesom hieroglyfferne ), oprindeligt monosyllabisk ( énstavelsessprog ) sprog, hvor udtalen ikke kan aflæses. Den skal lærers separat. Da vi ydermere ikke er udstyret med fotografisk hukommelse, skal man også indlære sig, hvordan tegnene tegnes ( det er af allervigtigste betydning, da antallet af streger i et tegn er altafgørende for at kunne slå op i en ordbog! )

Der bliver selvsagt også mulighed for at fortabe sig i den ældgamle kinesiske kultur - den moderne også, med kinesisk musik, film m.m., og vi skal også stifte bekendtskab med det moderne Kina - samfundsforhold, historie m.m.

Skoleåret afsluttes med en intern mundtlig og skriftlig prøve.

15.15. Filosofi/grubleri

15.16. Kor.

På Vardeegnens er der traditionelt mange elever, der ønsker at synge i kor. Et hold på 60-65 sangere har været typisk. Koret har som skolens øvrige musikhold en opførelsestradition at leve op til. Flere gange i løbet af året forventes koret at skulle synge ved arrangementer både på og uden for skolen.

Samtidig med en målrettet koncertforberedelse arbejdes der i de to ugentlige lektioner med stemmetræning, klangovervejelser og sangteori under seriøse og muntre former.

Sangerne i skolens kor behøver ingen forudgående sangteknisk kunnen, nodekendskab eller lignende. Koret er for elever med lyst til og interesse for flerstemmig sang. Korets repertoire er bredt, men der lægges mest vægt på rytmiske satser.

15.17. Studie/teknik og produktion

Studie/teknik og produktion er et fag  hvor man får mulighed for at lære alt omkring det at indspille og mixe en cd.

- Faget tilbydes i 2 lektioner om ugen. Der er dog kun mulighed for at være 6 elever på holdet.

- I tilfælde af flere tilmeldinger, så skal hver elev aflevere en skriftlig ansøgning om hvorfor de godt kunne tænke sig at få faget og om deres erfaringer og forventninger til faget.

- Når man har faget, giver det også mulighed for at bruge studiet i fritiden til at rode med egne produktioner.

- Man skal være i besiddelse af en bærbar PC, da vi stiller et software program til rådighed, som er nerven i vores produktion.

- I slutning af forløbet kommer man til at mixe vores sammenspils cd som bliver lavet hvert år.

- Der vil være noget forberedelse forbundet med faget.

- I løbet af skoleåret kommer vi bl.a. ind på: optageteknik, gennemgang af hvordan et moderne studie er bygget op, undervisning i Cubase Essential, produktionsteknik, mixning.

15.18. Kostumedesign

I kostumedesign er du med til at designe og fremstille kostumer til de to teaterforestillinger på skolen.

Afhængig af musical og revy-numre fremstiller vi store kjoler eller vilde dyr, farvestrålende revy-drenge og -piger, eller fattigfolk.

På kostumedesign undervises man endvidere i teatersminkning i forbindelse med opsætning af en forestilling.

15.19. Kend din krop/førstehjælp/anatomi og fysiologi

Faget dækker over en indføring i hvorledes din krop er opbygget og fungerer. Dette foregår ved teoriundervisning og praksisøvelser hvor det er muligt. Emner man kunne beskæftige sig med kunne være, fordøjelsesfunktionen og viden om madens bestanddele, skelettet og musklernes funktion samt lære om hvorledes man træner sin krop konditionsmæssigt og muskelmæssigt. Streching (bevægelighedstræning), åndedrætssystemets funktion, nervesystemets funktion, og sluttelig er der mulighed for et 12 timers officielt førstehjælpskursus fra dansk røde kors med en prøve til sidst. Prøven vil kunne bruges som prøven til kørekortet.

15.20. Idræt - boldspil

Målet med undervisningen i boldspil er, at du oplever glæden ved at dyrke idræt, samtidig med at du stifter bekendtskab med nogle forskellige boldspil. Der vil være fokus på de etablerede boldspil, men mindre kendte boldspil vil også indgå i undervisningen, for at eleverne kan opnå en bevidsthed omkring placering på banen.

Der vil bl.a. blive undervist i: fodbold, basketball, softball/baseball, volleyball, hockey, badminton og mindre kendte boldspil.

15.21. Idræt - Fysisk aktivitet

Målet med undervisningen i fysisk aktivitet er, at du skal opleve glæden ved at dyrke idræt, samtidig med at du får aktiveret musklerne og oparbejdet en bedre kondition.

Du vil bl.a. blive undervist i: boldaktiviteter: dvs. mindre boldspil/boldøvelser, som ikke kræver, at man har kendskab til de kendte boldspil. Kondition: forskellige løbeøvelser, intervaltræning, cykling. Strategiaktiviteter - små orienteringsløb i skoven - styrketræning - træning til musik - øvelser med redskaber.

15.22. Motionsløb - kend din krop

Idrætten er lagt an på, at du får en bedre kondition - det betyder, at vi laver gang- eller løbegrupper afhængig af din kondition. Du kæmper/arbejder ikke mod andre, men kun med og mod dig selv for at få et bedre velvære.

Der vil blive lavet div. tests for at give dig en fornemmelse af din fysiske form på begyndelsestidspunktet samt undervejs i forløbet. Du vil få et træningsprogram til at gåtræne eller løbetræne efter, og dette vil blive tilpasset til dig undervejs i forløbet, efterhånden som du bliver bedre. Foruden dette vil du få noget viden om, hvorledes man overordnet træner sig til en bedre form samt en bedre bevægelighed i sine led. Undervejs i forløbet vil der blive arrangeret et eller flere motionsløb efter elevernes behov.

15.23. Showdance

Der vil blive arbejdet med danseserier i forskellige stilarter. Dans giver kropsbevidsthed, god holdning og ikke mindst en utrolig livsglæde.

Hver time vil starte med en ca. 10 minutters lang opvarmning, efterfulgt af øvelser hen over gulv, hvor vi går i dybden med de forskellige tekniske begreber. Her lærer vi at finde muskler vi ikke vidste vi havde, at isolere de forskellige muskelgrupper, og at bruge arme og ben uafhængigt af hinanden (koordination) osv.

Alt sammen til musik der er oppe i tiden.

Dans dig glad men lær det først, så er glæden allerstørst.

15.24. Keramik.

Formål:

Keramik er et valgfag. Formålet med keramikundervisningen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole er, at eleverne tør kaste sig ud i projekter, der i begyndelsen kan virke uoverskuelige. De forventes også at tilegne sig rudimentær viden om den skulpturelle form og om, hvordan forskellige lertyper opfører sig og reagerer under de forhold, som der arbejdes under.

Indhold:

Da keramik er et praktisk-musisk fag, er de æstetiske læreprocesser og flow i højsædet. Det handler i høj grad om learning by doing, og dermed også om at lære af sine fejl, så hvis et projekt ikke lykkes første gang, kan et andet forsøg være nødvendigt.

Der arbejdes med udforskning af den formelle skulptur og et udtryksfyldt formsprog. Der stiftes bekendtskab med forskellige lertyper, såsom rød-, blå-, hvid-, papir- og rakuler.

Eleverne lærer at forholde sig praktisk såvel som analytisk til brænding, glasering, form og eksperimenter.

Undervisningen starter med teoretiske og praktiske øvelser, som pladeteknik, udhulning, modellering og samling. Derefter vil den bevæge sig over i det frie udtryk med forskellige temaer, eksempelvis

• Dyreverdenen
• Arkitektur
• Beholdere
• Friser

Vi brænder i egen keramikovn med de mange forskellige farver og glasurer, vi har til vores rådighed.

Når vejret er til det, benyttes rakuovn, for på 1. hånd at opleve den spændende brændingsproces.

Metode:

Da faget hører til i den praktisk-musiske blok, er de naturlige arbejdsmetoder intuitive og eksperimenterende. Der opfordres til, at eleverne også bruger fritid på faget. Det tilsigtes dog, at eleverne lærer at arbejde selvstændigt og erkender, at de er ansvarlige for egen læring.

Faget afsluttes ikke med prøve, men med en udstilling, hvor hele holdets værker udstilles sammen.

15.25. Musikorientering

Musikorientering er et valgfag, hvor man kommer til at stifte bekendtskab med mange former for musik. Faget er oprettet for at give eleverne et bredere stilkendskab inden for de forskellige musikgenrer, og hvordan de er opstået. Man kan godt kalde det en slags musikhistorie, hvor man vil blive præsenteret for mange af de store kunstnere, der har betydet noget for udviklingen af den musik, der komponeres i dag.

Musikorientering er mest et lyttefag med minimum af forberedelse og tilbydes i én lektion om ugen.

Eksempler på musikgenrer vi kommer ind på: dixieland, country, jazz, motown, funk, heavy, latin, klassisk music, pop, rock.

15.26. Musiklinjen.

Musiklinjen er traditionelt meget populær og skaber dermed grobund for et frodigt og kreativt musikliv på skolen - også uden for undervisningstiden.

Det intense musikliv på skolen er betinget af en seriøs og aktiv holdning blandt linjens elever også til skolens øvrige musikaktiviteter: Teatermusik, kor, fællessang, koncerter med etablerede solister og ensembler/bands og ikke mindst skolens egne forestillinger, koncerter o.l. Formålet med musiklinjen er, at eleverne lærer at opleve musikken og at udtrykke sig i og om musik.

Undervisningen og samværet skal øge forudsætningen for aktiv deltagelse i musiklivet og evnen til at forholde sig kritisk og konstruktivt til tidens mangeartede musiktilbud.

På musiklinjen - både på rytmisk og klassisk gren - vil arbejdet være mangesidigt. 2 lektioner om ugen er helliget sammenspil. Her arbejdes med instrumentalspil og sang og med elevernes øjeblikkelige niveau. Som udgangspunkt arbejdes fremad, således at den enkelte vil blive præsenteret for løbende sværere og sværere udfordringer inden for brugen af eget hovedinstrument og eventuelt andre "alternative" instrumenter: Elbas, trommesæt, latin percussion o.l. samt sang, solo og kor. Endvidere kan der arbejdes med lytning-værkgennemgang, satsarbejde m.m.

I en lektion om ugen ( 15 minutter ) kan man vælge instrumental/sangundervisning på små hold eller solo. Som regel tilbydes klaver, keyboard, elbas, akustisk/elguitar, trommer og sang, men fagrækken i denne forbindelse er forskellig fra år til år takket være et godt samarbejde med den lokale musikskole.

Som i skolens øvrige virke er også i musikteori og baggrund vigtig. I en lektion om ugen arbejdes med musikteori: Node/rytme og harmonilære, musikhistorie fra år 600 til nu, værkgennemgang og meget mere. På musiklinjen må man som elev forvente løbende forberedelses- og øvearbejde.

15.27. Udvidet sammenspil.

For rutinerede elever med flere års instrumentalerfaring. Her arbejdes med instrumentalspil og sang og med elevernes øjeblikkelige niveau. Som udgangspunkt arbejdes fremad, således at den enkelte vil blive præsenteret for løbende sværere og sværere udfordringer inden for brugen af eget hovedinstrument og eventuelt andre "alternative" instrumenter

15.28. Teatermusik.

Elever på skolens musiklinje kan i 3 lektioner pr. uge ud over den ordinære sammenspilsundervisning på linjen deltage i teatermusikholdet. I løbet af et skoleår opsættes i tæt samarbejde med Teaterlinjen 2 produktioner, en musical og en revy.

For at det musikalske niveau i orkestret og dermed det samlede indtryk af hele forestillingen skal blive meget bedre end blot acceptabelt, er det nødvendigt, at orkestrets ca. 20 medlemmer har et vist musikalsk niveau ved skolestart, og at de ligeledes er sikre nodelæsere. Der forlanges også, at orkestrets medlemmer har det naturlige gå på mod og engagement til at tage fat på store og omfattende opgaver.

15.29. Teaterlinjen.

Undervisningen på teaterlinjen foregår både foran og bag kulisserne. For at få en forestilling op at stå, er der mange tråde, der skal trækkes i, og det betyder, at det ikke kun er på scenen, teaterlinjens undervisning foregår. Scenebygning og lyssætning, er begge funktioner, som også er nødvendige for at en teaterforestilling kan blive en succes.

På teaterlinjen kan der kun vælges skuespil.

Skuespil.

Der opsættes en stor musicalforestilling som teaterlinjens afslutning på skoleåret, og teaterlinjens skuespillere indøver dans, dramatik og sang til denne forestilling. Der afholdes auditions for at besætte rollerne med de elever, som f.eks. typemæssigt passer bedst til de enkelte roller. Senere på skoleåret opføres en mindre forestilling, evt. i form af en intern revy.

15.30. Kunstlinjen.

Formål:

1: At eleverne opnår konkret indsigt i at arbejde med visuelle og håndværksmæssige færdigheder. Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at udnytte de evnre, de har, og inspireres til at prøve nye ting og til at arbejde kreativt fremover.

2: At eleverne får viden om den kulturelle og historiske sammenhæng, som billedkunsten er en del af. De får viden om det visuelt kunstneriske, det skulpturelle, samtidskunst og forskellige former for visualisering af forestillinger og iagttagelser. Eleverne forventes også at tilegne sig en basisviden inden for det kunsthistoriske område.

3: At eleverne oplever en personlig tilfredshed med kreativ aktivitet, både i det selvstændige arbejde og i det fællesskab, der opstår i forbindelse hermed. Kunstundervisningen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole tilstræber, at eleverne tør kaste sig ud i projekter, der i begyndelsen kan virke uoverskuelige.

Indhold:

Fagets alfa og omega er arbejdet med de kreative processer. Det er vores erfaring, at arbejdsprocessen for mange af de unge er et kærkomment afbræk i deres boglige arbejde. Vi har et lille - men veludstyret værksted til vores rådighed. Vi spænder over mange forskellige teknikker og genrer; flere, end man plejer at kunne nå i løbet af et år.

Undervisningen starter med teoretiske, systematiske og praktiske øvelser som farvelære, tegneøvelser af forskellig art og modelleringsøvelser. Der eksperimenteres lystigt med både indtryk og udtryk. Der arbejdes med iagttagelsen, forestillingen og gengivelsen af både det synlige og det usynlige. Eleverne inddrages i at beslutte, hvad holdet arbejder med. Det kan fx være maleri, akvarel, tegning og forskellige grafiske teknikker. Men det kan også være fluxus-inspirerede eksperimentalfilm, bodyart, smykkefremstilling eller andet kunsthåndværk.

Vi arbejder med mindre skulpturelle ting, fortrinsvis i ler. Er man interesseret i at arbejde med større rumlige ting, kan man indgå i arbejdet med scenografi til årets musical..

Metode:

Inden for den enkelte teknik gives den nødvendige instruktion samt tid til, at eleverne har mulighed for at arbejde frem mod et godt resultat. Da kunst er et praktisk-musisk fag, er de æstetiske læreprocesser og flow i højsædet. De naturlige arbejdsmetoder er intuitive og eksperimenterende. Det handler i høj grad om learning by doing, og dermed også om at lære af sine fejl, så hvis et projekt ikke lykkes første gang, kan et andet forsøg være nødvendigt, også uden at verden ramler sammen. Der opfordres til, at eleverne også bruger fritid på faget. Det tilsigtes, at eleverne lærer at arbejde selvstændigt og erkender, at de selv er ansvarlige for egen læring.

Den mere historiske eller teoretiske tilgang behandles fortrinsvist gennem visning af relevante film, udstillingsbesøg og diskussion.

Fra tid til anden laves små interne udstillinger, for at eleverne får mulighed for at se, hvordan værkerne præsenterer sig i et halvoffentligt rum og forhåbentlig få god respons fra publikum. Faget afsluttes ikke med prøve, men med en "slut på året" udstilling, hvor hele holdets værker udstilles sammen.

Organisation:

Kunst er et valgfag. Kunstundervisningen foregår i samlede moduler af 3 lektioner om ugen. Man kan tilvælge ekstra kunst, så man har 2x3 lektioner med kunst. For at vælge kunstundervisning kræves intet andet end lysten til at deltage.

15.31. Studieteknik.

I løbet af de første 3-4 uger efter skolestart får alle elever et kursus i studieteknik, hvor eleverne vejledes i, hvordan man opnår det bedste udbytte af undervisning, forberedelse og gruppe- og projektarbejde.

Der undervises i studieteknik/studiemetoder i 3-4 moduler à 2 lektioner, og der undervises bl.a. i

• At håndtere overgangsproblemer mellem skole/skole, skole/uddannelse
• At sætte fokus på indlæringsstil, så de stærke sider kan udnyttes og de svage sider forbedres
• At motivere sig selv
• At planlægge lektielæsning
• At få noget ud af timerne
• At bruge læsestrategier
• At bruge notat-teknikker
• At lave effektivt gruppearbejde
• At forberede sig godt til eksamen

15.32. Morgensamling.

Det er hensigten med morgensamlingen, at eleverne skal få en fælles start på dagen, og at de derved skal få den fællesskabsoplevelse det er sammen at lytte, koncentrere sig, modtage et fælles input, synge sammen. Morgensamlingen indledes med 10 minutters TV-avis og efterfølges af morgensang, hvor der som regel synges 1 sang - som oftest uden klaverledsagelse.

15.33. Fællestime.

1 lektion pr. uge - umiddelbart efter det ugentlige lærermøde - afholdes en fællestime, hvor alle elever og fastansatte fuldtidslærere deltager. Fællestimen er oftest en sangtime, men kan også være kontaktholdsmøder, diskussioner om holdninger og værdier.

Skemaændringer.

Der kan ikke ændres på skemaet fra skolestart og til 20. september. Det skyldes, at eleverne i vore øjne skal have et erfaringsgrundlag for at vælge og vælge fra. Fra 20/09 og til 03/11 har eleven mulighed for at ændre på skemaet efter følgende praksis:

1. Eleven henvender sig til skemalæggeren, så de sammen kan finde ud af, om der er timer nok ( mindst 32 pr. uge ) eller om der er mulighed for andre fag.
2. Forældrene retter henvendelse til faglæreren for at diskutere et evt. fravalg.
3. Skemalæggeren får henvendelse fra faglæreren, og skemaet ændres, hvis der er enighed om dette.