|
Om skolen VGE er arealmæssigt og med hensyn til antal elever en forholdsvis lille skole, som har tradition for et tæt fællesskab og venskaber, der varer ved - også lang tid efter opholdet her. Skolen er således et godt værested, men også et godt lærested, da vi tilbyder en særdeles boglig, studie-forberedende undervisning, der forbereder dog bedst muligt til din gymnasiale ungdomsuddannelse. Samtidig har vi linjefag på højt niveau i musik, teater og kunst og såvel boglige som kreative valgfag. |

Du får nye venner, lever i et tæt fællesskab med de øvrige elever og skolens personale, udvikler dig personligt, fagligt og socialt og lærer dermed nye sider af dig selv at kende. Du kan kun gå 1 år på VGE, og vi er derfor fri for kliker omkring 2. års elever, når skoleåret starter.