Prøveforberedende fag

DANSK.

Formål: Dansk er et obligatorisk fag på både 9. klasse ( FSA ) og 10. klasse ( FS10 ) niveau. Undervisningen fører frem mod de tilsvarende prøver på hhv. FSA- og FS10-niveau. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes opfattelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal endvidere fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Endvidere tilstræbes det, at eleverne styrker deres bevidsthed om sproget og udvikler en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer, samt at de opnår udtryks- og læseglæde og øger deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Faget skal styrke elevernes mundtlige og skriftlige formuleringsevne, således at de kan blive kompetente dialogpartnere i et demokratisk samfund.

Indhold: Danskundervisningen bærer præg af, at der lægges vægt på både den mundtlige og skriftlige dimension. Materialet til undervisningen hentes fra antologier, skønlitterære værker, fagbøger, lyd- og billedmedier, Internettet, aviser mv., og med udgangspunkt i elevernes øgede modenhed og omverdensforståelse arbejdes der med bredere sammenhænge ( perspektiveringer ) og med mere komplicerede strukturer i analysen og i fordybelsen i sprog, tekster og andre udtryksformer.

Dansk opfattes som ét af hovedhjørnestenene i dagligdagen, samt som et almendannende basisfag for skolens øvrige aktiviteter. Formålet med undervisningen er at fremme elevernes opfattelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.

Folkeskolens fælles mål for faget følges.

Følgende er eksempler på, hvad der kan arbejdes med i 9 og 10. klasserne:

Litterære perioder: romantikken, det moderne gennembrud, 1960’erne, postmodernismen, minimalismen.
Forfatterskaber: H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Dan Turèll, Michael Strunge, Helle Helle
Genrer: noveller, romaner, drama, eventyr, lyrik, essays, sagprosa
Andre udtryksformer: kunstbilleder, trykte reklamer, tv-reklamer, kortfilm, spillefilm, Internetsider
Temaer: danskhed, etik, fra barn til voksen, ungdom og identitet, normalitet, anderledes
Litterære metoder: biografisk, psykologisk, historisk- og samfundsmæssig
Der ”skeles” til såvel folkeskolens og gymnasiets litterære kanon
Der arbejdes med mundtlig fremstilling i varierede situationer og sammenhænge
Der arbejdes med skriftlig fremstilling: grammatik, tegnsætning og stilskrivning med fokus på såvel indhold og sprog som forskellige genreformer fx kommenteringsopgave, anmeldelse, læserbrev, debatindlæg, essay, novelle

Metode: Undervisningen veksler mellem klasseundervisning og elevarbejde, som kan være individuelt, parvist eller i grupper. Eleverne kan i perioder arbejde såvel proces- som projektorienteret med bestemte emner. Der anvendes forskellige lyd- og billedmedier i undervisningen, og Internettet benyttes meget til videnssøgning.

ENGELSK.

Formål: Engelsk er et obligatorisk fag, der undervises i på både FSA og FS10 niveau, og undervisningen fører frem mod FSA- og FS10-prøverne. Formålet med engelskundervisningen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole er, at eleverne bliver i stand til at forstå talt og skrevet engelsk, og at de kan kommunikere både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal endvidere give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Endelig er det målet, at eleverne erhverver sig studiekompetencer, som gør eleverne klar til engelskundervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Indhold: Engelskundervisningen bærer præg af, at der lægges vægt på både den mundtlige og den skriftlige dimension. Den mundtlige dimension vil tage udgangspunkt i forskellige emner, der vil blive arbejdet med i årets løb; disse emner kan eksempelvis være Racism, Apartheid, Crime and Punishment, Teenage life, the Amish, Australia, the Irish Conflict. Alle emner lægger op til, at elevernes viden om engelsksproget kultur forøges.

Der vil i løbet af året blive arbejdet med varierende teksttyper, og levende billeder af forskellig art vil ligeledes være en del af undervisningen. Der vil ydermere blive arbejdet med tekster og medier med forskellig geografisk og tidsmæssig oprindelse, så eleverne stifter bekendtskab med flere forskellige eksempler på det engelske sprog.

I den daglige undervisning vil der blive lagt stor vægt på samtale og diskussion, som både vil foregå i grupper og på klassen. En forbedring af elevernes ordforråd vil ligeledes blive prioriteret højt. Elevernes generelle evne til at kommunikere verbalt er en væsentlig del af undervisningen, hvorfor der er fokus på at anvende kommunikationsstrategier, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt.

Den skriftlige dimension spiller en væsentlig rolle i den daglige undervisning. Der vil være flere skriftlige afleveringer i løbet af året, og der vil være forskellige stileøvelser og kortere skriftlige fremstillinger ( fx essays, summaries, translations ). Der vil i det daglige arbejde være fokus på den sproglige form, hvorfor elevernes viden om centrale grammatiske områder er en vigtig del af den skriftlige dimension. Der vil ligeledes blive arbejdet med elevernes evne til at afpasse en skrevet tekst i forhold til genre og modtager.

Metode: Den mundtlige del af undervisningen består af samtaler og debatter i plenum, og eleverne vil også arbejde meget i grupper, parvist og individuelt. Endvidere anvendes der forskellige lyd- og billedmedier i undervisningen, og Internettet benyttes ofte og specifikt i forbindelse med projektlignende og prøveforberedende opgaver, der skal fremvises/fremlægges mundtligt og som skriftligt produkt. Det tilsigtes, at eleverne lærer at arbejde selvstændigt og erkender, at de selv er ansvarlige for egen læring.

TYSK.
Formål:
1. Eleverne opnår konkrete færdigheder i at læse, samtale, skrive et funktionelt og rimelig korrekt tysk. Det tilstræbes, at eleverne er velforberedte til videre tyske studier i gymnasiet.
2. Eleverne får et billede af den alsidige historie og kultur, som tysk er indgang til.
3. Eleverne oplever, at det er muligt og morsomt at tilegne sig et fremmedsprog.

Indhold:

Undervisningen i sproglige færdigheder sigter på, at samtlige elever får det grundlæggende på plads, og desuden også, at de specielt interesserede får udfordringer.

Der undervises inden for emnekredse, som kan variere alt efter lærer og elevernes interesse. Der er fx læst tekster om: ungdomsliv, europæisk historie, gyserhistorie, internet og medier.

Lejrskolen i Berlin inddrages aktivt som del af tyskundervisningen.

Metode:

Det er vigtigt simpelthen at kunne læse en tekst, og denne evne trænes både individuelt og i grupper. Der inddrages også film, billeder og lydbånd.

Der samtales med henblik på at gøre eleverne fortrolige med at tale tysk. Ind imellem arbejder vi med fremlæggelser, hvor fantasien kommer i sving, og alle kneb gælder. Der er blevet fremstillet dukketeater, små film, turistbrochurer og meget andet.

Der arbejdes med elevernes skriftlighed med hensyntagen til den enkeltes forudsætninger.

Vi laver af og til sproglig styrketræning, hvor vi øver alle de bøjninger og remser, som vi kan komme i nærheden af.

FRANSK.
Formål:
Hvis du vælger fransk, får du undervisning 4 lektioner pr. uge
Hvis du er 10. klasses elev sigter undervisningen mod 10. klasses prøven ( en mundtlig og en skriftlig prøve ). Er du elev i 9. klasse, sigter undervisningen mod Folkeskolens Afgangsprøve ( udtræksprøve ).
Vi bestræber os på at give dig både kundskaber og sproglige færdigheder, så du kan forstå det fransk, der er skrevet og bliver talt, samt at du kan både skrive og tale sproget i mange forskellige situationer.
Et mere diffust mål med undervisningen er at udvikle din bevidsthed om din sprogbrug, din forståelse for sprogets nuancer, og hvordan du bedst bliver bedre til at både tale og forstå fransk og, gennem de tekster, sange, film m.m., vi gennemgår i løbet af undervisningen, at give dig indsigt i både kulturelle så vel som samfundsmæssige forhold i den del af verden, der har fransk som modersmål.

Forudsætning:

For at vælge fransk på VGE, skal du have haft fransk fra mindst 8. klasse – eller have tilsvarende forkundskaber. Vælger du fransk, fravælger du samtidig tysk!

Metode:

Der undervises både traditionelt i klassen, men også individuelt arbejde, gruppearbejde og projektarbejde anvendes – ligesom TV, computere m.m. inddrages i det daglige arbejde.

Undervisningen er samlæst, og mens 9. klasserne forbereder et selvvalgt emne, arbejder eleverne i 10. klasse med et mere dybtgående emne, der vælges i samråd elever og lærer imellem.

MATEMATIK.
Matematik er obligatorisk i både 9. og 10. klasse. Der undervises i 5 lektioner pr. uge. Faget har derudover 1 fagdag pr. klasse.
Formål:
Udover at honorere kravene til folkeskolens afgangsprøver er formålet med matematikundervisningen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, at eleverne får anvendelige kundskaber og færdigheder, som gør dem i stand til at anvende og finde matematik i hverdagen, observere og forholde sig til matematik i samfundslivet og til at iagttage og forstå matematiske sammenhænge, som de optræder i naturen.

Endelig er det målet at give eleverne sådanne studiekompetencer gennem arbejde med matematiske begreber og det matematiske symbolsprog, som gør dem klar til matematikundervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Indhold:

I det daglige arbejde vil der hovedsageligt blive arbejdet inden for følgende emner:

Tal og algebra:

At benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang
At forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable
At kende og anvende procentbegrebet
At regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer
At anvende reduktionsregler i løsninger af ligninger af primært 1. grad, lineære ligningssystemer, uligheder og lineære uligheder
At undersøge og beskrive ”forandringer” og strukturer, bl.a. i talfølger, figurrækker og mønstre
At kende og beherske funktionsbegrebet – herunder 1.grads-, 2.grads-, n.-gradsfunktioner
At bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske og algebraiske metoder

Geometri:

At tolke og fremstille konstruktioner
At arbejde plangeometrisk og rumgeometrisk
At arbejde med forskellige typer tegning ( isometrisk-, perspektiv-,.. )
At foretage beregninger med geometri som udgangspunkt
At løfte sløret lidt inden for trigonometrien

Statistik og sandsynlighedsregning ( Matematik i anvendelse ):

At vælge hensigtsmæssigt i forskellige situationer
At kunne beskrive/forudsige en udvikling eller begivenhed
At kunne beskrive og fremstille grafisk materiale
At forholde sig til sandsynligheder

Organisering:

Skoleåret afsluttes med folkeskolens afgangsprøver på FSA- og FS10 niveau.

Undervisningen veksler mellem teoretisk gennemgang, daglige øvelser ( med hjemmearbejde fra gang til gang ), øvelser i mundtlig fremlæggelse, gruppearbejde, individuelt arbejde – af og til også feltarbejde.

Der skal afleveres skriftlige opgaver jævnligt, og 9. klasse trænes derudover tit i færdighedsregning.

FYSIK/KEMI
Fysik er obligatorisk i 9. klasse. Der undervises i 3 lektioner pr. uge – 2 lektioner i fysik, 1 lektion i kemi. Fysik er valgfrit i 10. klasse. Der undervises 3 lektioner pr. uge – 2 lektioner i fysik, 1 lektion i kemi.
Formål:
Ud over at honorere kravene til Folkeskolens afgangsprøver er det skolens ønske og mål, at eleverne får tilstrækkelig viden til både inden for fysik og kemi at kunne forholde sig sagligt kritisk over for den verden, de lever i.

Mere specifikt drejer det sig om viden inden for kemiske stoffer, fysiske og kemiske begreber og modeller, atomkerneprocesser – naturvidenskabelig erkendelse ( Universets opbygning og historie – teknologi ) – den praktiske anvendelse af kemi og fysik i hverdagen – og ikke mindst at træne relevente arbejdsmetoder og tankegange.

Forløb ( 9. klasse ):

I løbet af året behandles bl.a. følgende emner og delemner:

Kemi: Grundstoffer, atomet, ioner, syrer, baser, salte

Fysik: Magnetisme, elektromagnetisme, induktion, vekselstrøm, energi, kernefysik, radioaktivitet, el-lære

Sammenhænge: Stofkredsløb, gamle og nye verdensbilleder

Forløb ( 10. klasse ):

I løbet af året behandles bl.a. følgende emner og delemner:

Kemi: Atomets opbygning, det periodiske system, kemiske forbindelser, syrer, baser, salte

Fysik: Svingninger, bølger, lyd, lys, radioaktivitet, kerneomdannelse

Sammenhænge: Gamle og nye verdensbilleder

BIOLOGI.
Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

Undervisningen vil være fordelt i to grupperinger: En gruppering omkring: Menneskets krop - Hvordan er vi opbygget og hvordan fungerer vi? Kostlære - hvad er sundt at spise og hvad er ikke? Træningslære - hvordan fungerer min krop på forskellige typer af træning og hvad er sundt for mig? Evolutionslæren, cellelære, lidt mikrobiologi, genetik- kloning - arvelighedslære.

Den anden gruppering handler om naturen omkring os. Her tænkes især i økologiske rammer. Eleverne præsenteres for skoven som økosystem og tillige havet og søen som økosystem, foruden dette præsenteres eleverne for følgende tre kredsløb: Vandkredsløbet, kulkredsløbet samt nitrogenkredsløbet. Man forholder sig også til, hvad den stigende globalisering har af følger for naturen.

Naturen vil inddrages med enkelte forsøg til belysning af forskellige biologiske aspekter.

Undervisningen vil foregå i en blanding af lærerstyret undervisning samt gruppeundervisning. Der er afsat 2 ugentlige lektioner til undervisningen.

GEOGRAFI.
Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundets udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

Mere specifikt er undervisningen bygget op i en naturgeografisk del samt en kultur/samfundsgeografisk del.

I den naturgeografiske del er indeholdt undervisning om: Universet og jordens placering i dette, opbygning og nedbrydning af bjerge og kontinenter, det geodynamiske kredsløb, erosion af forskellige områder, naturlige og menneskeskabte. Is og gletcheres funktion og virke, læren omkring klimazoner og plantebælter, klimatologi, læren omkring jordens indre og de processer, der danner og har dannet vores kontinenter (Lithosfærepladernes bevægelser - jordskælv og vulkanisme).

I den kulturgeografiske del er indeholdt undervisning om: Befolkningslære(demografi)sprog - kultur - størrelse - aldersfordeling - by og landbefolkning, Samfundsøkonomien (primære-sekundære og tertiære erhvervstyper og deres fordeling i et samfund), forholdet mellem I-lande og Ulande og den dertil hørende problematik omkring globalisering, befolknings og velstandseksplosionen samt planlægningen af fremtiden med megabyer (det grundlæggende for det åbne samfund contra udviklingslande med primært lukkede samfundsstrukturer).

Undervisningen vil foregå med en blanding af lærerundervisning samt undervisning i grupper. Undervisningen er berammet til 2 letioner ugentlig.

SAMFUNDSFAG.
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Inddragelse af det omkringliggende samfund vha. artikler, diskussion af aktuelle begivenheder ol. vil være en naturlig del af undervisningen. Der undervises i samfundsfag én time om ugen i 9. klasse. Herudover er der ca. 8 fagdage i samfundsfag i løbet af året, hvilket medfører, at det reelle timetal i faget svarer til 2 ugentlige lektioner.

HISTORIE.
Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vudering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Derudover skal der fremelskes en bevidsthed omkring demokratibegrebet og dannelsen af folkestyret som de bærende kraft i det samfund som eleverne er en del af via viden omkring den historiske udvikling i verden.

Den historiske periode fra Wienerkongressen i 1815 efter Napoleonskrigen til 1990'erne, hvor det nye verdensbillede efter den kolde krig blev skabt, betragtes som et vigtigt fundament for undervisningen.

Undervisningen foregår både som lærestyret undervisning og som gruppeundervisning afhængig af situationen.

ORGANISATION.
Hver klasse har 5 dansklektioner pr. uge, og der undervises endvidere i kulturhistorie i 1 lektion/ugentlig eller kombineret med det daglige tekstarbejde i faget dansk. Endvidere har hver klasse en fagdag – 4 sammenhængende lektioner – i dansk.

KULTURHISTORIE.
På VGE undervises der i kulturhistorie i 1 lektion/ugentlig eller kombineret med det daglige tekstarbejde i faget dansk. Både 9. og 10. klasserne har kulturhistorie. Hensigten med faget er at give eleverne kulturhistorisk viden og forståelse. Intentionen er i bedste fald at give eleverne et kulturhistorisk overblik eller i det mindste at få dem til at se en historisk og litteraturhistorisk ”rød tråd”.

Indhold: Såvel europæisk som dansk kulturhistorie belyses via historisk, idéhistorisk, samfundsmæssig, kunsthistorisk og litteraturhistorisk indsigt. Materialet til undervisningen hentes fra fagbøger, medier, internettet, aviser mv. Følgende perioder kan være eksempler på fokusområder: Vikingetiden, middelalderen, renæssancen, barokken, oplysningstiden, romantikken, det moderne gennembrud, det folkelige gennembrud, 1920’erne, 1930’erne, 1940’erne, modernismen, 1970’erne, postmodernismen, minimalismen.

Metode: Noget af undervisningen kan være forelæsning, men der arbejdes ofte i projektform, hvor viden søges på internettet. Eleverne opøves i denne sammenhæng i vidensformidling via powerpoint-shows kombineret med foredrag. Kulturhistorieundervisningen er til dels tværfaglig, da den i højeste grad understøtter danskfaget.

KRISTENDOMSKUNDSKAB.
Formålet med undervisning i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.
Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.
Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.