|
Præsentation af musiklinjen Musiklinjen på VGE er traditionelt meget populær og skaber dermed grobund for et frodigt og kreativt musikliv på skolen - også uden for undervisningstiden. Det intense musikliv på skolen er betinget af en seriøs og aktiv holdning blandt linjens elever også til skolens øvrige musikaktivteter: Teatermusik, kor, fællessang, koncerter med etablerede solister og ensembler/bands og ikke mindst skolens egne koncerter. Formålet med undervisningen på musiklinjen er at eleverne lærer at opleve musikken og at udtrykke sig i og om musik. Man kan vælge enten klassisk eller rytmisk samspil. Der undervises endvidere i musikteori, ligesom alle elever på musiklinjen får soloundervisning på ét instrument eller i sang. Herudover kan der vælges teatermusik af elever, som har erfaring i instrumentalspil og som kan læse noder/becifringer. Erfarne musikere kan oveni vælge udvidet rytmisk samspil. Musiklinjen indspiller sidst på året en CD med egne optagelser. Billeder fra forårskoncerten:
|






