Er du en passioneret gamer eller en af dem, som misundeligt har kigget på, når andre har spillet? Så har du chancen for at få eSport valgfag fem timer om ugen. Vi har et lækkert nyt gamerrum med 16 spilstationer, hvor du både kan deltage på valgfagene og selvfølgelig også spille i fritiden.
Vi går "all in" for at skabe de helt rigtige rammer for både øvede og begyndere. Vigtigst af alt er, at vi spiller, fordi vi synes, at det er sjovt!
Du vil få mulighed for at deltage i turneringer med andre skoler, og vi deltager også i store arrangementer som eSport Tour.
Ønsker du flere "tech-fag", så kan du supplere eSport med vores Teknologi- & it-linje: Makerspace og andre fede valgfag.
Du behøver ikke at have din egen gaming-computer for at deltage på valgfaget. Det er en fordel at have gamet før, men du behøver ikke at kende de spil, vi spiller.
Det vigtigste er din motivation og lyst til både at lære og spille. Går du efter en karriere som professionel gamer, så er det ikke vores efterskole, du skal vælge. Men har du passionen og glæden ved at spille, så kan vi være med til at opgradere dine færdigheder. Og det altsammen mens du sideløbende bliver klar til din ungdomsuddannelse.
CS:GO er manges foretrukne spil inden for eSport. Både antallet af spillere, events og turneringer på forskellige planer er eksploderet de seneste år.
Derfor kan du vælge det på valgfag på VGE, og vi arbejder med:
Valgfaget er helårligt med 3 lektioner ugentligt.
Faget undervises af professionelle lærere fra eSport Service, som har nogle af landets bedste esport-undervisere.
Undervisningen foregår i GamerSpace - et nyt faglokale med 16 gamer-computere med licens, som også kan benyttes i fritiden.
I Cooperative Gaming kommer du til at stifte bekendtskab med en række moderne spilklassikere fra forskellige spilgenrer, som alle har fokus på samarbejde. Du skal blandt andet hjælpe dit hold igennem vinteren i survival-spillet Don’t Starve Together, hjælpe dig og din makker igennem indviklede labyrinter i FPS-spillet Portals 2 og gennemskue avancerede puslespil i puzzle-platform-spillet Braid.
Endelig vil vi, hvis der er tid til og stemning for det, prøve kræfter med kortspillet Magic the Gathering.
Hvis der er tid til og stemning for det, vil vi også prøve kræfter med kortspillet Magic the Gathering.
Valgfaget er halvårligt med 2 lektioner ugentligt.
Faget undervises af Anders Vinter, som elsker at game.
Undervisningen foregår i GamerSpace - et lækkert faglokale med 16 gamer-computere med licens, som også kan benyttes i fritiden.