Tag med på efterskolecamp på VGE!

Efterskolecamp 2022

Er du klar på det sjoveste døgn på VGE? Vi byder dig i 6.-8. klasse ind til at opleve et døgn som efterskoleelev.

Elever i 6., 7. og  8. klasse.kan besøge VGE i et døgn i foråret 2022 og afprøve, hvordan livet egentlig er på vores efterskole. Det er fra tirsdag den 12. april til onsdag den 13. april i folkeskolernes påskeferie, og opholdet er gratis.

Vores elever arrangerer campen og laver et program med sjove aktiviteter, som du kan deltage i. Døgnet giver dig mulighed for teste vores fem linjefag: makerspace - it & teknologi, musik, forfatter, kunst og musical & teater.

Overnatningen foregår på et elevværelse sammen med andre "praktikanter" eller med skolens elever.

Praktiske informationer og pakkeliste sender vi til jer i februar.

Tilmeld dig her!