Faciliteter - også til fritiden | Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Faciliteter - også til fritiden

Faciliteter - også til fritiden

På VGE er det vigtigt at udnytte både undervisningstiden og fritiden godt. Vi har netop bygget og dermed forbedret vores opholds- og gruppefaciliteter med et nyt "klassetorv", hvor der - som alle andre steder på skolen - vil være trådløs Internet-forbindelse. 

Vores ”gamle” opholdsstue er ikke stor - men der er altid plads til én til. Den er nu blevet suppleret af et spritnyt opholdsområde, og oven i købet har vi nu indrettet et opholdsområde som ”spillebule”, hvor der er billard, airhockey og bordfodbold.

VGE har 3 veludstyrede musiklokaler og 2 kunstlokaler, som du altid må benytte i fritiden - lige så snart faglærerne har givet grønt lys. I idrætshallen har du mulighed for at spille badminton, indendørs fodbold, håndbold, basketball, volleyball m.v. Udendørs har vi boldbane og bålplads samt skoven som nærmeste nabo. Her er der mulighed for hyggelige gåture og raske løbeture ad forskellige stier og ruter.