Vil du gerne kunne bestille en café au lait i Paris eller spørge om vej til Notre Dame, så skal du vælge fransk. Fransk er dog et fortsættersprog, som du kun kan vælge, hvis du har haft fransk i skolen før.
Formålet er, at du forbedrer dit franske i både det talte og skrevne sprog. Undervisningen giver dig indsigt i det franske samfund, og vi kommer også omkring kultur og historie.
I franskundervisningen lægger vi vægt på at øve det mundtlige i både gruppearbejde samt på klassen. Vi arbejder også skriftligt, og den praktisk-musiske dimension kommer også i spil.
Vælger du fransk på VGE, er du rigtigt godt klædt på til at læse videre på gymnasiet.
Lektioner: 4 timer om ugen