Tyskland er vores nærmeste nabo, og derfor er sproget godt at kunne.
Tysk på VGE er et fortsættersprog, så du skal have haft det før i skolen. Du opnår konkrete færdigheder i at læse, føre samtale samt skrive et funktionelt og rimeligt korrekt tysk. Målet er, at du er velforberedt til videre studier i gymnasiet, og at du rykker dit niveau op. Er du specielt interesseret i tysk, sørger vi selvfølgelig for at udfordre dig.
Vi arbejder også med Tysklands historie og kultur og emner, som kan variere alt efter lærers og elevernes interesse.
Hvert år er hele skolen på studietur til Berlin, og det udnytter vi selvfølgelig aktivt som del af undervisningen.
Timer om ugen: 4 lektioner