10. klasse

10. klasse på VGE giver dig mulighed for at dyrke dine interesser intenst, mens du holder fast i og udvikler din faglighed, så du bliver helt klar til din ungdomsuddannelse!

Galla på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Et år med personlig

og fortsat faglig udvikling

Et år på efterskole i 10. klasse giver tid til at finde dig selv og den uddannelsesvej, du vil gå.

Her får du fokus på dig selv som menneske, og hvad dine drømme og ønsker er til fremtiden. Derfor bliver du klogere på dig selv og din fremtid på VGE.

Du bliver en del af et varmt og inkluderende fællesskab, hvor der er plads til lige netop den, du er!

Vi ser 10. klasse som et overgangsår mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt for os, at du i 10. klasse får mulighed for at stifte bekendtskab med de krav, du vil møde på en ungdomsuddannelse.

Du bygger dit skema med alt det bedste

Du kan vælge op til tre linjer:

Du bygger selv dit skema med op til tre linjer (eller ingen) og supplerer ed fede valgfag. Nogle valgfag løber hele året, andre er kortere perioder, så du kan prøve mere. Din uge bliver fyldt med lige det, du synes er fedt.

Læs mere om at bygge dit eget skema

Musiklinjen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole.

Kom med på to rejser og få store oplevelser

I løbet af året kommer du med på to rejser.

Den første er den fælles rejse, mens du selv vælger hvilken tur, du vil med på i foråret.

Efterskoleåret er selvfølgelig fyld med et væld af oplevelser - fra de helt små i hverdagen til de kæmpestore højdepunkter som musical og forårskoncerterne!

Se meget mere om rejser og oplevelser på VGE her

Galla på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Ryk dig helt vildt fagligt

Mange af vores elever har savnet udfordringer i undervisningen i folkeskolen. De har savnet at få lov til at fordybe sig og dykke en tand længere ned i et fag. Og de har manglet åbent kunne give udtryk for deres begejstring for det boglige.

Andre har måske haft det svært i nogle fag og trænger til gode lærere. Lærere, der har tid til at samle op og give undervisning med udfordringer, der passer til deres niveau. Vi hjælper dem til at knække koden på faget og få indhentet det forsømte.

Læs om det gymnasieforberedende element her

Hverdagen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Valgfag kun for 10. klasse

I 10. klasse på VGE bygger du dit eget skema ud fra dine interesser. Du kan vælge op til tre linjer og blandt alle valgfag. Du skal også vælge et af tre valgfag. 

Det er Projektledelse eller Bioteknologi, hvor du møder et niveau, som svarer til ungdomsuddannelserne. Eller SoMe, som er for dig, der synes, at kommunikation og sociale medier er spændende.

Læs mere om valgfag her

Hygge og fritid på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Kørekort i 10. klasse

Du har mulighed for at tage kørekort i løbet af foråret i 10. klasse på VGE. Vi har et godt samarbejde med en lokal køreskole, så du kan følge teori og køretimer sideløbende med dit skema på efterskolen.

Det er en stor fordel for eleverne at have kortet i hus inden ungdomsuddannelsen, da der her ofte er tryk på med det faglige og sociale.

Elev fra Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole får kørekort.
"Det fedeste ved VGE er helt klart fællesskabet. Fordi der er så mange, der har den samme interesse, som du har, så har I bare meget mere at snakke om. Bare spring ud i det, og tag ja-hatten på. Det er det bedste råd, jeg kan give!"

Matthias 10. klasse, VGE 23/24

FAQ

Her kan du se nogle af de spørgsmål, vi oftest får om 10. klasse på VGE.

Hvad får man ud af at tage 10. klasse på VGE?

10. klasse på VGE er et år, hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt, personligt og socialt, inden du skal videre på din ungdomsuddannelse.

Du får et år til at dyrke dine interesser intenst, samtidigt med, at du styrker dine faglige kompetencer og finder ud af, hvilken vej du ønsker at gå efter efterskolen.

Samtidig bliver du en del af et stærkt og inkluderende fællesskab, hvor der er plads til at prøve nye ting og udfordre dig selv.

Hvordan forbereder VGE mig til ungdomsuddannelse?

Vi arbejder målrettet med at gøre dig klar til næste skridt i dit uddannelsesforløb. Gennem undervisningen udvikler du gode studievaner, faglig selvtillid og evnen til at arbejde selvstændigt.

Samtidig får du mulighed for at udforske dine interesser og styrker, så du bliver bedre rustet til at vælge den ungdomsuddannelse, der passer til dig.

Mange af vores tidligere elever fortæller, at de har et stort forspring på første år på deres ungdomsuddannelser efter et år på VGE. Både på det faglige, men også det rent studietekniske, som fx notatteknik. Og så modner et år på efterskole helt vildt, så du står stærkere på dine egne ben og bliver bedre til at træde ind i nye fællesskaber.

 

Kan jeg kombinere fagene i 10. klasse med mine interesser?

Ja. De obligatoriske fag, du skal have, som dansk, matematik, engelsk med videre ligger allerede i skemaet. Den tid, der er til overs, kan du fylde med de linjefag og valgfag, som du synes er bedst. 

Du kan vælge op til tre af vores linjer: musik, kunst, dans, keramik, forfatter, musical og teater eller IT/teknologi. Kombiner dem med spændende valgfag som spansk, Minecraft Modding, yoga eller noget helt fjerde, der giver nye kompetencer og oplevelser.

Vi hjælper med at bygge skemaet, så det passer til dig.

Hvordan er fællesskabet på VGE?

Fællesskabet er det bærende fundament for hverdagen på VGE. Her bor, lærer og udvikler vores elever sig sammen, og der er fokus på respekt, nærvær og plads til forskellighed.

Mange elever oplever, at de her på VGE finder deres flok, og at de her har mange, de kan hænge sammen med. Eleverne møder hinanden på kryds og tværs i hverdagen i linjefag, valgfag og fritid.

Kan jeg tage kørekort i 10. klasse på VGE?

Ja, du har mulighed for at tage kørekort i løbet af foråret, når du går i 10. klasse på VGE. Vi har et samarbejde med den lokale køreskole Kjærgaard Køreskole. 

Det er dejligt for eleverne, at de kan nå at få kørekortet i hus, inden ungdomsuddannelserne venter efter året på VGE.

Hvordan arbejder vi med vores elevers trivsel?

Trivsel er en af de vigtigste prioriteringer på VGE. Som en mindre efterskole med max 100 elever har vi mulighed for at lære hver enkelt elev rigtig godt at kende og følge deres udvikling tæt gennem hele skoleåret. Vi har masser af erfaring med at skabe trygge rammer og et inkluderende fællesskab, hvor alle føler sig set, hørt og værdsat.

Vores lærere og medarbejdere er tæt på eleverne i hverdagen, både i undervisningen og uden for klasselokalet. Det gør det lettere at opdage, hvis en elev har brug for ekstra støtte, samtidig med at vi kan hjælpe den enkelte med at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Målet er, at alle elever trives, får selvtillid og oplever glæden ved at være en del af fællesskabet på VGE.

Kan man være venner på tværs af årgangene?

Selvom eleverne har deres daglige undervisning i deres stamklasse, er hverdagen på VGE præget af et stærkt fællesskab på tværs af 8., 9. og 10. klasse. Eleverne møder nemlig hinanden på kryds og tværs i linjefag, valgfag, aktiviteter, måltider og i fritiden, hvilket skaber naturlige relationer på tværs af alder og klassetrin.

Det betyder, at der ikke opstår skarpe opdelinger eller "kliker" mellem de forskellige årgange. I stedet oplever mange elever, at de får venner både blandt de yngre og ældre elever. Det bidrager til et inkluderende miljø, hvor alle føler sig som en del af det samme efterskolefællesskab, uanset om de går i 8., 9. eller 10. klasse.

Er 10. klasse på VGE kun for elever, der er usikre på deres fremtid?

Der er mange forskellige grunde til at vælge at tage 10. klasse på VGE.

Nogle elever vælger 10. klasse for at blive mere afklarede omkring deres uddannelsesvalg, mens andre ønsker et ekstra år til at udvikle sig fagligt eller personligt. 

Mange bruger året til at dyrke deres interesser på højt plan, modne sig og få oplevelser, der giver dem et endnu bedre udgangspunkt for ungdomsuddannelsen og fremtiden.