9. klasse

På VGE bliver du helt klar til folkeskolens afgangsprøver. Du får ro i timerne og dygtige lærere, der udfordrer dig i de fag, du er stærk, og løfter dig i de fag, hvor du har brug for hjælp. Samtidigt kan du dyrke dine interesser og nyde efterskolelivet!

Rejser og oplevelser på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Fællesskab, faglighed og interesser

På VGE får du et fedt år med plads til at dyrke dine interesser som  dans, keramik, teknologi, kunst, musik, forfatter og teater/musical - samtidigt får du ro til at finde ud  af, hvilken vej du vil gå efter efterskolen.

Du får masser af nye venner og kommer til at indgå i et stærkt fællesskab. Vores elever plejer at sige, at her på VGE er der plads til at være sig selv!

På VGE bliver du gennem skoleåret udfordret fagligt og forberedt, så du bliver helt klar til din ungdomsuddannelse!

Læs mere om det gymnasieforberedende

Ryk dig helt vildt fagligt

Mange af vores elever har savnet udfordringer i undervisningen i folkeskolen. De har savnet at få lov til at fordybe sig og dykke en tand længere ned i et fag. Og de har manglet åbent kunne give udtryk for deres begejstring for det boglige.

Andre har måske haft det svært i nogle fag og trænger til gode lærere. Lærere, der har tid til at samle op og give undervisning med udfordringer, der passer til deres niveau. Vi hjælper dem til at knække koden på faget og få indhentet det forsømte.

Små klasser med nærværende lærere

På VGE kommer du i en mindre og overskuelig 9. klasse, hvor der er god tid til både at få hjælp eller at få ekstra udfordringer - alt efter, hvor du er i det fag.

Et år på efterskole i 9. klasse bliver året som kickstarter din ungdomsuddannelse - bonus er venner for livet!

Hvis du er helt i tvivl om, hvad du vil efter 9. klasse, så bare rolig! Du får individuel studievejledning hos os.

To elever med sikkerhedsbriller udfører kemiforsøg ved bord med reagensglas og kemikalier

Dyrk dine interesser i et helt år

Med vores syv linjer indenfor kreativitet, tech, musik og performance har du rigelig mulighed for at lave de kombinationer, som du synes er spændende.

Du bygger nemlig selv dit skema, og du kan vælge flere linjer og supplere med fede valgfag. Din uge bliver fyldt med lige det, du synes er fedt.

Linjerne styrker fagligheden

Vores linjefag er et rigtig godt supplement til de boglige fag i 9. klasse. Evnen til at arbejde intensivt med en linjeopgave bidrager til de boglige fags fordybelse og omvendt. Det gælder både, når det handler om sammenspil i et band, skriveprocessen i en novelle, programmering af en app eller deltagelse i et teaterstykke.

Og det har vi papir på, for i en CEPOS-undersøgelse af undervisningsevnen i 9. klasse, ligger VGE flot som nummer 3 ud af 187 efterskoler.

I 9. klasse har du 29 obligatoriske lektioner om ugen, og du har så mulighed for at fylde dit skema op med linjefag og valgfag op til 44 lektioner ugentligt.

Et år på vores efterskole vil give dig store oplevelser, rejser, masser af nye venner og gøre dig helt klar til din ungdomsuddannelse.

Elever besøger kunstudstilling på studietur fra Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole.
"Mads har udviklet sig så markant på så mange punkter, både fagligt og personligt, i 9. Klasse på VGE. Han er blevet meget mere moden og afklaret, og det har givet ham ro i forhold til valg af ungdomsuddannelse."

Jacob, far til Mads i 9. klasse på VGE 19/20

FAQ

Her kan du se nogle af de spørgsmål, vi oftest får om 9. klasse på VGE.

Hvordan er 9. klasse på VGE?

I 9. klasse på VGE kombinerer du den faglige undervisning frem mod folkeskolens afgangsprøver med et efterskoleår fyldt med fællesskab, oplevelser og personlig udvikling.

Du følger folkeskolens fag, samtidig med at du får mulighed for at dyrke dine interesser gennem linjefag og valgfag, som du selv er med til at vælge. Vores mål er at gøre dig helt klar til din  ungdomsuddannelse – både fagligt, socialt og personligt.

Bliver jeg klar til folkeskolens afgangsprøver?

Ja. Undervisningen i 9. klasse følger Folkeskolens Fælles Mål og forbereder dig til de obligatoriske afgangsprøver.

Mange elever vælger os for at få flere faglige udfordringer, og vi udfordrer dig i de fag, hvor du er stærk, og støtter dig i de fag, der hvor du gerne vil forbedre dig.

Vi har høje faglige ambitioner og hjælper dig med at udvikle gode studievaner, faglig selvtillid og de kompetencer, du får brug for på din kommende ungdomsuddannelse.

Kan jeg kombinere fagene i 9. klasse med mine interesser?

Ja. De obligatoriske fag, du skal have, som dansk, matematik, engelsk med videre ligger allerede i skemaet. Den tid, der er til overs, kan du fylde med de linjefag og valgfag, som du synes er bedst. 

Du kan blandt andet vælge mellem kreative, musiske og teknologiske fagområder og kombinere dem med spændende valgfag, der giver nye kompetencer og oplevelser.

Vi hjælper med at bygge skemaet, så det passer til dig.

Hvordan forbereder VGE mig til min ungdomsuddannelse?

I 9. klasse arbejder vi målrettet med at styrke både faglige og personlige kompetencer. Vi arbejder med studie- og notatteknik, og du lærer at tage ansvar for din egen læring, samarbejde med andre og strukturere din hverdag.

Samtidig får du et stærkt fagligt fundament, som gør overgangen til gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse lettere.

Uddannelsesvejledning ligger fast i skemaet frem mod valget af ungdomsuddannelse/10. klasse 1. marts.

 

Hvordan er fællesskabet på VGE?

Fællesskabet er det bærende fundament for hverdagen på VGE. Her bor, lærer og udvikler vores elever sig sammen, og der er fokus på respekt, nærvær og plads til forskellighed.

Mange elever oplever, at de her på VGE finder deres flok, og at de her har mange, de kan hænge sammen med. Eleverne møder hinanden på kryds og tværs i hverdagen i linjefag, valgfag og fritid.

Hvordan arbejder vi med vores elevers trivsel?

Trivsel er en af de vigtigste prioriteringer på VGE. Som en mindre efterskole med max 100 elever har vi mulighed for at lære hver enkelt elev rigtig godt at kende og følge deres udvikling tæt gennem hele skoleåret. Vi har masser af erfaring med at skabe trygge rammer og et inkluderende fællesskab, hvor alle føler sig set, hørt og værdsat.

Vores lærere og medarbejdere er tæt på eleverne i hverdagen, både i undervisningen og uden for klasselokalet. Det gør det lettere at opdage, hvis en elev har brug for ekstra støtte, samtidig med at vi kan hjælpe den enkelte med at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Målet er, at alle elever trives, får selvtillid og oplever glæden ved at være en del af fællesskabet på VGE.

Kan man være venner på tværs af årgangene?

Selvom eleverne har deres daglige undervisning i deres stamklasse, er hverdagen på VGE præget af et stærkt fællesskab på tværs af 8., 9. og 10. klasse. Eleverne møder nemlig hinanden på kryds og tværs i linjefag, valgfag, aktiviteter, måltider og i fritiden, hvilket skaber naturlige relationer på tværs af alder og klassetrin.

Det betyder, at der ikke opstår skarpe opdelinger eller "kliker" mellem de forskellige årgange. I stedet oplever mange elever, at de får venner både blandt de yngre og ældre elever. Det bidrager til et inkluderende miljø, hvor alle føler sig som en del af det samme efterskolefællesskab, uanset om de går i 8., 9. eller 10. klasse.

Kan man være andenårselev på VGE?

Ja, det er muligt at være andenårselev på VGE. Nogle elever vælger at forlænge deres efterskoleophold med endnu et år, fordi de trives godt i fællesskabet, ønsker at udvikle sig yderligere fagligt eller gerne vil fordybe sig endnu mere i deres interesser og linjefag. Måske er det dig, der skal står på scenen til musical næste år?

Som andenårselev får du mulighed for at bygge videre på de erfaringer og relationer, du allerede har opnået. Vi oplever, at et ekstra år giver øget selvtillid, større modenhed og endnu stærkere kompetencer – både fagligt, socialt og personligt. 

Samtidig får du en særlig rolle i elevflokken, hvor du kan være med til at byde nye elever velkommen og bidrage positivt til fællesskabet.

Vi har typisk 5-10 andenårselever hvert år.