Forældrekontakten | Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Forældrekontakten

Forældrekontakten

Kontakten til vores elev-forældre er særdeles vigtig. Til informations-mødet i marts/april præsenteres skolens personale, mens den egentlige kontakt mellem forældre og kontaktlærer etableres "1. skoledag", dvs. på opstartsdagen, hvor k-læreren fortæller sin gruppe om de "elev-skole-hjem"-opgaver, der påhviler k-læreren.

Kontaktlæreren er tovholder på sine k-elevers sociale trivsel og har kontakten til hjemmet, når det er aktuelt og omvendt. Inden for de første 6 uger tager kontaktlærer forbindelse til hjemmet for at høre deres syn på elevens trivsel m.m. Ved forældredagen spiser man i kontaktgrupper - elever, forældre og k-lærer sammen. Det er også tilfældet ved juleafslutningen.

Forældre er altid hjerteligt velkomne til alle skolens arrangementer, og 6-7 gange årligt modtager de et nyhedsbrev. På VGE har vi årligt 2 forældrekonsultationer, hvor den første - i september/oktober måned - er en trivsels- og fagkonsultation, mens den anden overvejende er en fag-konsultation.