IT og Teknologi

MakerSpace-linjen er for dig, der er vild med programmering, robotteknologi, IT og tech! Vi lodder printplader, tegner dele i designprogrammer, 3D-printer, samler robotter og programmerer.

Lær at bygge robotter

Synes du programmering, IT, teknologi og robotter er spændende?

Så skal du vælge vores teknologi- og it-linje, MakerSpace, hvor vi kombinerer teoretisk viden, praktisk design- og konstruktionsarbejde, programmering og ikke mindst kreativitet og innovation.

Vi udfordrer dig på din lyst og nysgerrighed til at udforske, også selvom området skulle være helt nyt for dig. 

Du kan også vælge valgfag som Minecraft Modding og forskellige valgfag indenfor gaming.

Du behøver ikke at have prøvet at kode før, men det er selvfølgelig en fordel at kende lidt til programmering. Det vigtigste er din motivation og nysgerrighed. 

Vi tilpasser undervisningen på holdet efter elevernes forudsætninger, så alle kan være med.

Du har linjefaget fire timer om ugen, og I kan også bruge lokalet MakerSpace uden for undervisningstiden.

Tre elever hygger sig sammen i esport
Design af elementer i eSport
Legorobotter i forgrunden og elever, der bygger i baggrunden
Byg en robot i MakerSpace
Elev lodder printplader på tech- og it-linjen
Lodning i MakerSpace

Kombiner med valgfag

Mange af vores elever på MakerSpace vælger også valgfag som:

Valgfagene er for alle, der har lyst til at game - både nybegyndere og øvede, og alle på skolen kan vælge dem frit. Det vigtigste er, at vi opgraderer færdigheder, samtidigt med at vi har det sjovt. 

I fritiden er eSport åbent, så du kan game med dine venner.

Er du vild med musik har vi også et valgfag som:

Her lærer du at producere din egen musik.

 

 

Elever spiller Minecraft sammen i esport

Her kan du se flere billeder af det, vi laver på MakerSpace

Hvad arbejder vi med?

Her kan du se nogle af de programmer og værktøjer, vi arbejder med i MakerSpace.

Hvilket designprogram arbejder Tech & IT med?

For ar kunne bygge en robot skal den designes, tegnes og printes. Du får derfor en intens indføring i det parametriske modelleringsprogram Fusion 360, som er en industristandard indenfor CAD software.

Hvad er Aduino?

Arduino er en elektronisk platform designet til at interagere med omverdenen gennem små sensorer, led-lamper, motorer med mere.

I Arduino kombinerer vi fysik og matematik med kreativ tænkning og problemløsning i arbejdet med bygning og programmering. 

Hvordan programmerer vi på Tech og IT?

Lego Mindstorm er den perfekte platform til at bygge robotter og lære at programmere. Vi starter ud med Legos egen grafiske tilgang: EV3-programmer.

Vi arbejder enten videre med at programmere i RobotC (som lægger tæt op af Arduino/Wiring) eller alternativt programmeringssproget Python på ev3dev-platformen til Lego Mindstorm.

Kan jeg arbejde med 3D Print på Tech & IT?

Når vi designer nye robotter, mangler vi ofte en "dims" for at komme videre. Med skolens tre Sculpto 3D-printere, tegner og konstruerer vi selv de 3D objekter, vi skal bruge til vores robotter, og printer dem i 3D.

Det giver os mulighed for hurtigt at komme fra idé til at kunne teste det af på vores robotter.

Kan jeg arbejde med hjemmesider på Tech & IT?

Du bliver introduceret til frontend udvikling og får prøvet kræfter med hjemmesiders udseende og funktionalitet i HTML, CSS og Javascript.

Du får også lov at smage på, hvordan backend udvikling kan gøre hjemmesider dynamiske. Her arbejder vi med et serverside-sprog som PHP i samspil med MySQL som den relationelle database.

Kan jeg få Minecraft Modding som valgfag?

Vi modificerer og tilføjer elementer til spillet gennem programmeringssproget Java integreret med Minecraft Forge.

Vi laver også 3D-elementer til spillet i Blockbench samt unikke biomes i Worldpainter. Man behøver ingen forhåndsviden, men forbered dig på, at det bliver pænt nørdet, når vi graver os dybere ned i mekanikken bag Minecraft!

Underviser på Tech & IT

Er der plads på MakerSpace?

Vi får ofte spørgsmålet, om der er plads på en specifik linje, og det er nemt at svare på, for det er der som udgangspunkt altid.

Da vi er en efterskole, hvor eleverne bygger deres egne skemaer, så laver vi hvert år en vurdering på, om der skal være for eksempel et eller to hold på en linje. Derfor har vi endnu ikke været ude for, at vi ikke kunne lave plads til en ekstra elev på en linje!