Fyld dit år på VGE med masser af kunst og kreative projekter. Du vil blive udfordret på, hvad kunst er er, og du vil få fingrene i et væld af materialer og teknikker.
På kunstlinjen kan du dyrke din kunstneriske og kreative interesse. Du prøver at eksperimentere med mange forskellige materialer og teknikker, og du bliver udfordret på din forestilling om, hvad kunst er.
Vi kan for eksempel arbejde med maleri, tegning, papir, ler, skrammel og et væld af andre materialer...
De vigtigste forudsætninger for at deltage på kunstlinjen er lyst til at lade sig inspirere og udtrykke sig i kunst.
Du har fem lektioners kunstlinje om ugen, og derudover kan du også vælge keramiklinjen og kreative valgfag som tegning, nørkleri og knivmageri. Se mere om kreative valgfag længere nede.
I løbet af året laver vi forskellige udstillinger på skolen og ude i verden, og vi tager gerne på tur for at få ny inspiration.
Du har også mulighed for at arbejde med din portfolio, hvis du ønsker at søge ind på Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK)
Er fem timers kunstlinje om ugen ikke nok for dig, så kan du fylde skemaet med kreative valgfag.
Rigtigt mange af vores kunstelever vælger for eksempel tegning, men der er også et valgfag som "Sy dit eget tøj/kostumedesign".
Her bruger man noget af perioden på at sy kostumer til musicalen, mens resten af tiden bruges på egne syprojekter.
Du kan også vælge valgfag som nørkleri (strik, hækling med videre) og knivmageri, hvor man laver sin egen lommekniv.
Du kan også vælge flere linjer som:

Underviser på Kunstlinjen og Keramiklinjen samt i valgfaget tegning
"Det var det helt rigtige for mig at være på kunstlinjen på VGE. Jeg har altid elsket at tegne og fordybe mig i noget kreativt. På kunstlinjen fik jeg teknikker til at tegne endnu mere realistisk, og vi prøvede at arbejde med alle mulige andre kunstprojekter. Jeg elskede det!"
Anna om sit år på VGE's kunstlinje
Vi får ofte spørgsmålet, om der er plads på en specifik linje, og det er nemt at svare på, for det er der som udgangspunkt altid.
Da vi er en efterskole, hvor eleverne bygger deres egne skemaer, så laver vi hvert år en vurdering på, om der skal være for eksempel et eller to hold på en linje. Derfor har vi endnu ikke været ude for, at vi ikke kunne lave plads til en ekstra elev på en linje!
Her kan du se nogle af de spørgsmål, vi oftest får om linjen.
Nej. Du behøver ikke at være dygtig til at tegne eller have gået til kunst før. Det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ, prøve nye ting og udvikle dine idéer. Undervisningen tilpasses, så alle kan være med.
På kunstlinjen arbejder vi med mange forskellige former for kunst og kreative projekter. Du kommer til at eksperimentere med materialer, farver, former og teknikker, samtidig med at du udvikler dit eget kreative udtryk.
Vi bruger mange forskellige materialer og teknikker i løbet af året. Det kan være tegning, maleri, collage, skulptur og andre kreative udtryksformer. Du får mulighed for at afprøve nye materialer og finde ud af, hvad du bedst kan lide.
Nej. Det er helt normalt at mangle inspiration indimellem. En vigtig del af undervisningen handler netop om at få idéer, eksperimentere og lade sig inspirere af andre kunstnere, projekter og fælles opgaver.
Ja. Du vil både arbejde med fælles opgaver og projekter, hvor du selv er med til at bestemme retning, materialer og udtryk. Vi hjælper dig med at udvikle dine idéer fra tanke til færdigt værk.
Du lærer forskellige teknikker og arbejdsmetoder, men også at tænke kreativt, løse problemer og udtrykke dig visuelt. Mange elever oplever, at de bliver mere modige, nysgerrige og sikre på deres egne idéer.
Nej. Kunstlinjen er for alle, der har lyst til at være kreative. Nogle elever drømmer om en fremtid inden for kunst eller design, mens andre bare elsker at skabe og fordybe sig i kreative projekter.
Ja. På VGE bygger du dit eget skema og kan kombinere kunst med andre linjefag og valgfag. Måske interesserer du dig både for kunst, musik og keramik. Du kan vælge op til tre linjer hele året.
Ja. Når man arbejder med kunst, er det sjovt at dele sine værker med andre. Derfor vil der i løbet af året være muligheder for at vise projekter frem. Både til udstillinger uden for efterskolen samt på VGE for familie og venner.
Ja, der er plads. På VGE tilpasser vi hvert år holdene efter elevernes ønsker, så alle kan få de linjefag, de drømmer om.
Se mere om vores linjefag her
Se, hvordan du bygger dit eget skema