MakerSpace | Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

MakerSpace

MakerSpace

Robotprogrammering

I faget robotprogrammering har du lejlighed til at kombinere teoretisk viden, "hands on", programmering og ikke mindst kreativitet og innovation.

Vi udfordrer dig på din lyst og nysgerrighed til at udforske og lære nyt, også selvom det skulle være helt nyt for dig. 

Hver uge har vi 4 timer til at nørde igennem, og bygge robotter.

Er det mon noget for mig?

Du behøver ikke, at have prøvet at kode før. Det vigtigste er din motivation. Vi tilpasser undervisningen på holdet efter elevernes forudsætninger, så lad dig ikke afskrække af beskrivelser du ikke helt forstår – det kommer du til at lære alt om på valgfaget.

CodeCombat – lær at kode gennem Gaming

At komme i gang med at lære at kode behøver ikke være kedeligt. Vi bruger spillet CodeCombat som læringsværktøj. Der er flere programmeringssprog der kan vælges imellem, blandet andet Javascript og Python. CodeCombat, som er gratis, kører i browseren, og er derfor platform uafhængig. 

I CodeCombat lærer man basale programmeringskompetencer. Det er bygget op som et rigtigt spil, med udfordringer der skal løses, gems der skal samles, og modstandere som skal bekæmpes. Det er en super måde at komme i gang med at forstå logikken, og lære de grundlæggende kommandoer som de enkelte programmeringssprog består af.

Codecombat.com

Kreativt nørderi med Arduino

Arduino er en elektronisk platform, en lille mini-computer om man vil, designet til at interagere med omverdenen gennem små sensorer, led-lamper, motorer mm. I arbejdet med Arduino kombinerer vi viden og færdigheder inden for fysik og matematik med kreativ tænkning og problemløsning, når vi skal arbejde med bygning og programmeringen. 

Programmering af Arduino

Igennem Arduinos eget programmeringssprog (Wiring/C-baseret) kan vi programmere den til det vi ønsker:

  • Skal den blinke, sige lyde eller bevæge sig …?
  • Skal den interagere med sine omgivelser via sine sensorer ...?

Det er os selv og kreativiteten, som sætter grænserne.

Men først skal Arduino bygges!

Vi skal snakke om strøm, modstand, forbinde de forskellige dele af Arduino med små mini-kabler, monterer shields, og så selvfølgelig programmere den.

Om Arduino

Arduino er en open-source elektronik platform, skabt til nemt at kunne udvikle hardware og software. Arduino kan bruges af alle, fra begynder til avancerede, og der findes masser af dokumentation og hjælp at hente på nettet.

arduino.org

Intro til Arduino

Projekt Drone

3D-print

 Når man skal designe og udvikle nye robotter, så løber man ofte ind i at man mangler en "dims" for at komme videre.

Med skolens egen 3D printer kan vi selv  tegne og konstruere de 3D objekter vi skal bruge til vores robotter, og herefter printe dem i vores 3D-printer.

Det giver os mulighed for hurtigt at komme fra idé til at kunne teste det af på vores robotter.

Lego Mindstorm

Lego Mindstorm er den perfekte platform til at bygge robotter og lære at programmere.

Vi starter ud med Legos egen grafiske tilgang med at bruge deres EV3-programmer, simpelthen fordi vi hurtigt kan få et resultat og lære mulighederne at kende.

Når vi er kommet godt i gang, kan vi enten arbejde videre med at programmere i RobotC (som lægger tæt op af Arduino/Wiring) eller alternativt gå videre til programmeringsproget Python på ev3dev-platformen til Lego Mindstorm.

Programmering med Lego Mindstorm's naitive software

Programmering med ROBOTC til EV3

Programming af LEGO MINDSTORMS EV3 i en browser med Python og ev3dev