Teknologi & IT-linje - Makerspace | Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

MakerSpace - Teknologi & IT-linje

MakerSpace - dyrk din innovative nørd!

Kribler det i fingrene på dig, når snakker falder på IT, teknologi og robotter?

Fra skoleåret 2018/2019 lancerer vi en ny teknologi & it-linje, MakerSpace, hvor vi kombinerer teoretisk viden, "hands on", programmering og ikke mindst kreativitet og innovation.

Vi udfordrer dig på din lyst og nysgerrighed til at udforske og lære nyt, også selvom det skulle være helt nyt for dig. Vi har indrettet et helt nyt MakerSpace, hvor der er muligt at nørde igennem både i timerne og uden for undervisningstiden.

Ønsker du flere "tech-fag", så kan MakerSpace kan suppleres med valgfagene Medie & webudvikling og Gaming/E-sport.

Er teknologi og it-linjen: MakerSpace mon noget for mig?

Du behøver ikke, at have prøvet at kode før, men det er selvfølgelig en fordel. Det vigtigste er din motivation og nysgerrighed. 

Vi tilpasser undervisningen på holdet efter elevernes forudsætninger, så lad dig ikke afskrække af beskrivelser du ikke helt forstår – det kommer du til at lære alt om i MakerSpace..

Faget er 4 timer om ugen, og lokalet MakerSpace er åbent uden for undervisningstiden.

Kreativt nørderi med Arduino

Arduino er en elektronisk platform, en lille mini-computer om man vil, designet til at interagere med omverdenen gennem små sensorer, led-lamper, motorer mm. I arbejdet med Arduino kombinerer vi viden og færdigheder inden for fysik og matematik med kreativ tænkning og problemløsning, når vi skal arbejde med bygning og programmeringen. 

Intro til Arduino

Projekt Drone

Byg robotter med Lego Mindstorm

Lego Mindstorm er den perfekte platform til at bygge robotter og lære at programmere.

Vi starter ud med Legos egen grafiske tilgang med at bruge deres EV3-programmer, simpelthen fordi vi hurtigt kan få et resultat og lære mulighederne at kende.

Når vi er kommet godt i gang, kan vi enten arbejde videre med at programmere i RobotC (som lægger tæt op af Arduino/Wiring) eller alternativt gå videre til programmeringsproget Python på ev3dev-platformen til Lego Mindstorm.

Programmering med Lego Mindstorm's naitive software

Programmering med ROBOTC til EV3

3D print

 Når man skal designe og udvikle nye robotter, så løber man ofte ind i at man mangler en "dims" for at komme videre.

Med skolens egen 3D printer kan vi selv  tegne og konstruere de 3D objekter vi skal bruge til vores robotter, og herefter printe dem i vores 3D-printer.

Det giver os mulighed for hurtigt at komme fra idé til at kunne teste det af på vores robotter.

I MakerSpace har vi 3 stk. Sculpto 3D-printer, så der er rig mulighed at få "hands on".

Sculpto 3D-printer

Underviser

Underviser på MakerSpace er Birk Johansen. Han er konservatoriet uddannet musiker, men også bidt af en gal robot og elsker at nørde med elektronik og computere.

Faciliteter

Vi har i 2017 indrettet vores nye MakerSpace, hvor linjefaget holder til. Det er udstyret med 3D printere, Ardunino og Legemindstorm. Det er også her Medie & Webudvikling holder til. 

Lokalet kan også bruges af eleverne i fritiden.

Obligatoriske fag på MakerSpace-linjen

På MakerSpace-linjen har vi kun et stort obligatoriske fag, som er 2 x 2 timer om ugen.

MakerSpace

Valgfag på MakerSpace-linjen

Ønsker du flere it-fag, så kan du også vælge disse to valgfag:

Medie & webudvikling Gamer/e-sport