Matematik | Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Matematik

Matematik

Matematik er obligatorisk i både 9. og 10. klasse. Der undervises i 5 lektioner pr. uge. Faget har derudover 1 fagdag pr. klasse.

Formål
Udover at honorere kravene til folkeskolens afgangsprøver er formålet med matematikundervisningen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, at eleverne får anvendelige kundskaber og færdigheder, som gør dem i stand til at anvende og finde matematik i hverdagen, observere og forholde sig til matematik i samfundslivet og til at iagttage og forstå matematiske sammenhænge, som de optræder i naturen.

Endelig er det målet at give eleverne sådanne studiekompetencer gennem arbejde med matematiske begreber og det matematiske symbolsprog, som gør dem klar til matematikundervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Indhold
I det daglige arbejde vil der hovedsageligt blive arbejdet inden for følgende emner:

Tal og algebra:

  • At benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang
  • At forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable
  • At kende og anvende procentbegrebet
  • At regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer
  • At anvende reduktionsregler i løsninger af ligninger af primært 1. grad, lineære ligningssystemer, uligheder og lineære uligheder
  • At undersøge og beskrive ”forandringer” og strukturer, bl.a. i talfølger, figurrækker og mønstre
  • At kende og beherske funktionsbegrebet – herunder 1.grads-, 2.grads-, n.-gradsfunktioner
  • At bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske og algebraiske metoder

Geometri:

  • At tolke og fremstille konstruktioner
  • At arbejde plangeometrisk og rumgeometrisk
  • At arbejde med forskellige typer tegning ( isometrisk-, perspektiv-,.. )
  • At foretage beregninger med geometri som udgangspunkt
  • At løfte sløret lidt inden for trigonometrien

Statistik og sandsynlighedsregning ( Matematik i anvendelse ):

  • At vælge hensigtsmæssigt i forskellige situationer
  • At kunne beskrive/forudsige en udvikling eller begivenhed
  • At kunne beskrive og fremstille grafisk materiale
  • At forholde sig til sandsynligheder

Organisering
Skoleåret afsluttes med folkeskolens afgangsprøver på FSA- og FS10 niveau.

Undervisningen veksler mellem teoretisk gennemgang, daglige øvelser ( med hjemmearbejde fra gang til gang ), øvelser i mundtlig fremlæggelse, gruppearbejde, individuelt arbejde – af og til også feltarbejde.

Der skal afleveres skriftlige opgaver jævnligt, og 9. klasse trænes derudover tit i færdighedsregning.