En efterskole med stolte traditioner
Det første elevhold på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole (tidligere: Vardeegnens Ungdomsskole) begyndte undervisningen i 1960.
Dengang kom de fleste elever fra landbohjem. Drengene, der om sommeren var travlt optaget af arbejdet i marken, gik i skole om vinteren, mens pigerne gik i skole om sommeren.
Vi har billederne fra samtlige årgange hængende på skolen, og det er ret sjovt at se, hvordan stilen har skiftet gennem generationerne.
Skolen startede i bygninger, som blev ledige, da Gellerup Skole blev nedlagt som landsbyskole.
Siden er skolen blevet udbygget med blandet andet hal/teatersal, spisesal, værelsesfløje, musikhus med eget studie, et klassetorv til gruppearbejde og lektielæsning, nyt naturfagslokale, opholdsområder med spil og hyggekroge, outdoor faciliteter, fitness, eSportslokale og ny fløj med undervisningslokaler.
Skolen ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Gellerup Plantage cirka fire kilometer fra Varde centrum. Der går bus og cykelsti lige til døren.
Hvis du er interesseret i skolens historie, kan du læse udgivelsen i anledning af vores 60 års jubilæum herunder.