Spansk | Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Spansk

Spansk

Spansk er et valgfag, der undervises på begynderniveau. Formålet med spanskundervisningen på VGE er, at eleverne tør prøve at kommunikere på spansk og bliver i stand til at skrive mindre tekster.

Undervisningen skal endvidere give eleverne indsigt i kultur- og samfunds-forhold i spansktalende lande. I spanskundervisningen lægges vægt på både den mundtlige, den skriftlige og den praktisk-musiske dimension. Det mundtlige og skriftlige arbejde vil tage udgangspunkt i lærebogssystemet Tapas, hvor forskellige emner og faste udtryk introduceres.

Der arbejdes bl.a. med levende billeder, lytteøvelser, samtale ligesom internettet benyttes ofte og specifikt i forbindelse med research på emner, der kræver lidt mere end lærebogen fortæller.