Værdigrundlag | Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Værdigrundlag

Værdigrundlag

Skolens værdigrundlag og nærmere formål:

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole lægger som gymnasie- og studieforberedende efterskole vægt på følgende værdier:

En tro på, at den enkeltes uddannelsesproces fremmes gennem

  1. Faglig fordybelse og engagement
  2. Dygtiggørelse
  3. Selvstændighed
  4. Kvalitetspræget arbejde


En tro på, at den enkeltes dannelsesproces og hele menneskelige modning fremmes gennem

  1. Trivsel, samvirke og fællesskab. Det forudsætter gensidig tillid og tro på sig selv og hinanden.
  2. Frihed under ansvar - for sig selv og fællesskabet. Det er nødvendigt for at kunne udvikle sig til aktive demokratiske samfundsborgere med pligter og rettigheder.
  3. Forventninger og krav til hinanden. Grundlæggende for hvert enkelt menneskes udvikling.
  4. En ligeværdig, åben og fordomsfri samtale i og uden for undervisningssituationen. En forudsætning for gensidig respekt og respekt for forskellighed.
  5. Samarbejde og arbejdsglæde, sammenhold og fælles oplevelser. Det styrkes gennem fælles opgaver.
  6. Styrkelse af selvværd og livsmod. Mod til at overskride egne grænser og turde det, man frygter.